Annonce:
Annonce:

Vild milepæl: Over 1200 km på en opladning

Mercedes-Benz har slået sin egen rekord for afstand tilbagelagt på en enkelt opladning

Over 1200 km formåede Mercedes-Benz at få denne prototype-elbil til at køre på en enkelt opladning. Foto: Mercedes-Benz
Over 1200 km formåede Mercedes-Benz at få denne prototype-elbil til at køre på en enkelt opladning. Foto: Mercedes-Benz
Annonce:
Følg Biler

Rækkevidde er et af de parametre, der bliver snakket allermest om, når vi taler om elbiler.

For hvor man i en fossibil kan køre forbi en tankstation, når tanken er ved at være tom, skal man i en elbil finde sig en lader og holde lidt længere tid for at få ny strøm på batteripakken.

Men bilproducenterne arbejder hårdt på at få bilerne til at køre længere på en opladning, og det gælder ikke mindst hos den tyske bilgigant Mercedes-Benz.

For nyligt formåede Mercedes-Benz at få en prototypeudgave af elbilen Vision EQXX til at køre 1008 kilometer på en opladning.

Men nu har tyskerne forbedret den præstation ved at få samme bil til at tilbagelægge over 1200 km, 1202 helt præcist, på en enkelt opladning.

Annonce:

Forårets rækkeviddetur på 1008 km bød på kulde og stejle stigninger, men på den nye tur på 1202 km var de elementer erstattet af tæt trafik og udendørstemperaturer på mere end 30 grader som de største udfordringer undervejs på sommerens rute.

Turen tog 14 timer og 30 minutter at gennemføre og gik fra Sindelfingen i Sydtyskland til Silverstone i England.

- Endnu en gang har Vision EQXX bevist, at den uden problemer tilbagelægger mere end 1000 kilometer på én enkelt opladning. Denne gang under helt andre forhold - og naturligvis ude i virkeligheden, siger Markus Schäfer, teknologichef i Mercedes-Benz AG.

Foto: Mercedes-Benz
Foto: Mercedes-Benz
 

Fornuftig fart
Mistænker man Mercedes-Benz for at have kørt den over 1200 km lange tur med meget lav gennemsnitsfart for at få bilen til at køre endnu længere, er det faktisk ikke helt fair.

Turen blev nemlig kørt med en gennemsnitsfart på 83 kilometer i timen og et samlet forbrug på 8,3 kWh pr. 100 km.

Annonce:

Turen sluttede på den legendariske racerbane Silverstone, hvor Formel E-kører Nyck de Vries fik lov at vride de sidste kilometer ud af batteriet over 11 omgange, hvor hastigheden nåede op på bilens maksimale 140 kilometer i timen.


Finansiering af en ny - eller brugt - bil kan give både sved på panden og rumlen i maven. Denne artikel fokuserer på ét bette budget-begreb, der kan sparer dig flere tusinde kroner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: