Vild rallykører slår egen rekord på vanvittig dødsbane

Den britiske rallykører, Mark Higgins, har slået sin egen rekord på den berygtede Isle Of Man-bane, der alene i år har kostet to mennesker livet

Mark Higgins er en erfaren rallykører – og så er han vokset op på Isle Of Man. (Foto: PR)
Mark Higgins er en erfaren rallykører – og så er han vokset op på Isle Of Man. (Foto: PR)

Alene i år har to motorcykelkørere mistet livet her, men det afholder ikke Subaru og rallykøreren Mark Higgins fra at forsøge at slå deres egen rekord på Snaefell Mountain Course, racerbanen der bruges til det berygtede motorcykelløb Isle Of Man TT.

Med en gennemsnitsfart på 207,15 km/t lykkedes det mandag den 6. juni Higgins at slå sin tidligere rekord. Det skriver Autocar.

Isle Of Man TT er verdens farligste motorcykelløb og køres på almindelige landeveje, som spærres af til løbet.

Siden løbet startede i 1907, er 250 personer omkommet. Alligevel prøvede Higgins igen at slå sin egen rekord fra 2014, hvor han rundede den 60,72 km lange bane med over 200 sving på bare 19:15,88 minutter.

Den rutinerede fartbølle kørte rekorden hjem i en næsten standard Subaru WRX STI med 305 hk og ændret undervogn, men stadig med almindelige gadedæk, som betyder meget ved så høj fart.

Se også: Sportslig stationcar på vej fra Subaru

Hjemmebanefordel
Denne gang har Higgins opgraderet, så den nye bil er bygget specielt til at slå rekorden. Det er det engelske rallyfirma Prodrive, der står for det tekniske, og de har tunet den 2-liters motor med blandt andet en større turbo. Præcis hvor mange kræfter bilen har nu, fortæller de dog ikke.

Sammen med motoren har Prodrive forbedret undervognen og aerodynamikken, så bilen bedre kan tåle de utrolige stød, der kommer af at køre med så høje hastigheder. Sidst, men ikke mindst kører den nye rekordbil med en type semi-slicks, som virkelig klistrer til vejen.

Se også: Test: Boxer-kampen

Motorløbet Isle Of Man TT har i sine hundrede års historie kostet 250 mennesker livet. Forståeligt, når motorcyklerne kører 330 km/t. (Foto: PR)
Motorløbet Isle Of Man TT har i sine hundrede års historie kostet 250 mennesker livet. Forståeligt, når motorcyklerne kører 330 km/t. (Foto: PR)

De mange forbedringer lader til at have givet pote, for Higgins har slået sin egen rekord med over et minut og har nu tilbagelagt banen på bare 17:35,139 minutter.

Det er dog stadig langt fra de hurtigste motorcykler, for i år blev motorcykelrekorden også slået. Hurtigste mand rundt var Michael Dunlop med 16:58,25 minutter.

Der er lidt vej endnu, men Mark Higgins har planer om at gøre et forsøg mere i år. Og så har han en hjemmebanefordel, for han er vokset op på øen. Man må sige, at det er ret praktisk at kende hver en millimeter af banen, når man kører over 270 km/t.

Se også: Fra Barbie til Batman: Berygtet firma pimper udskældt 'frisør-Porsche'

1 af 2 Mark Higgins og hans Subaru har klaret de 60 km racerbane på Isle Of Man på bare 17 minutter. Og det er på trods af, at banen indeholder over 200 sving. (Foto: PR)
2 af 2 Mark Higgins er en erfaren rallykører – og så er han vokset op på Isle Of Man. (Foto: PR)
6 kommentarer
Vis kommentarer