Vild udvikling: Derfor vil Audi og BMW arbejde sammen

Tysklands største bilproducenter Audi, Mercedes og BMW er gået sammen om at skabe fremtidens teknik

Det er sjældent, at de største bilproducenter i Tyskland ligefrem hjælper hinanden, men i jagten på fremtidens teknologi har de alligevel slået pjalterne sammen. (Foto: PR)
Det er sjældent, at de største bilproducenter i Tyskland ligefrem hjælper hinanden, men i jagten på fremtidens teknologi har de alligevel slået pjalterne sammen. (Foto: PR)

Knap tre milliarder euro – svarende til mere end 20 milliarder kroner – har en række tyske bilmærker betalt for kort-tjenesten ”Here”. Hvorfor? Fordi avancerede kort blandt andet er nøglen til fremtidens selvkørende biler.

Det er Audi, BMW og Mercedes, der i december sidste år kastede de mange milliarder efter korttjenesten, som blandt andet baserer udviklingen af kort på input fra brugere over hele verden.

Se også: Ny metode skal stoppe stive svenskere  

Virksomheden blev skabt af Nokia, men de tyske bilproducenter har altså overtaget roret i jagten på et system, der kan gøre fremtidens biler endnu mere avancerede.

Systemet skal se om hjørner
En lang række bilproducenter – herunder den tyske trio – har allerede i dag biler på markedet, som langt hen ad vejen kan køre selv.

Men de mange radarer og sensorer, som bliver brugt til at kontrollere bilens bevægelser, kan kun opfange, hvad der sker lige omkring bilen, og systemer er derfor ikke i stand til at være forudseende og dermed eksempelvis reagere på pludselige ulykker længere fremme på ruten.

Model X er den største bil i programmet hos Tesla, men ejere af den store familiebil frarådes nu at bruge tredje sæderække, før den har været forbi et værksted. (Foto: Marcio Jose Sanchez) Bilnyheder - 12. apr. 2016 - kl. 16:30 Tesla kalder Model X tilbage efter crashtest  

Med platformen fra Here er det meningen, at de tyske bilgiganter vil indsamle data fra andre biler, cyklister og fodgængere, som skal deles i realtid, så de selvkørende bilmodeller i fremtiden vil kunne være langt mere forudseende.

På den måde kan bilen eksempelvis selv ændre ruten, hvis andre biler længere fremme rapporterer om uheld, glatte underlag eller vejarbejde, som mindsker fremkommeligheden.

Se også: Ny Ford kun for udvalgte kunder - er det dig?  

Flere navigationssystemer indsamler også i dag den slags informationer, men én ting er at vise nogle røde streger på et kort, noget helt andet er at få en bil til – på egen hånd – at reagere på den data, og dermed selv ændre ruten.

Både TomTom og Google arbejder på at udvikle lignende teknologier, så der er lagt op til et gedigent teknologisk kapløb de kommende år, men i øjeblikket ser det altså ud til, at de tyske bilgiganter kan være ved at tage førertrøjen med et sjældent set samarbejde.

Med rensdyrskind som bundmåtter kan du formodentlig sagtens holde fødderne varme, selvom taget mangler. (Foto: Ebbe Sommerlund, Bilbasen) Bilnyheder - 13. apr. 2016 - kl. 17:00 Drømmebilen – hvis en 7-årig pige havde kørekort  

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere