Annonce:
Annonce:

Ville du låne din bil ud til en 17-årig? Sådan dækker forsikringen

Lige om lidt kan 17-årige få kørekort, men ville du lade en køre din bil?

Du kan trygt låne din bil ud til en 17-årig, hvis du har tjekket med dit forsikringsselskab. Foto: Colourbox
Du kan trygt låne din bil ud til en 17-årig, hvis du har tjekket med dit forsikringsselskab. Foto: Colourbox
Annonce:
Følg Biler

Fra 1. januar kan 17-årige unge med drømme om friheden ved at køre bil få lov til at sætte sig bag rattet helt lovligt. Dengang fortalte forsikringsselskabet Alm. Brand til Ekstra Bladet, at de ville glæde sig til at forsikre de unge mennesker.

Men hvad hvis du er forældre eller en anden pårørende og gerne vil låne din bil ud til et helt ungt menneske, men er bekymret over, om din forsikring vil tage imod en anmeldelse, hvor en kun 17-årig har skadet bilen?

Ifølge Lise Agerley, der er kommunikationsdirektør i Alka Forsikring, så er der ikke noget at være bange for, så længe den unge har bestået sin køreprøve.

- Det er bilejerens ansvar, at bilen har den lovpligtige ansvarsforsikring. Den dækker de skader, føreren forvolder med bilen - også hvis personen bag rattet er 17 år, fortæller hun.

Annonce:

Kontakt dit forsikringsselskab
Selv om de 17-årige bilister kommer til at være dækket på lige fod med de 18-årige, så bør man som ejer af en bil stadig tjekke det med sit forsikringsselskab.

- Nogle forsikringsselskaber har en højere selvrisiko, hvis føreren er under 25 år. Kører føreren af bilen vildt og hensynsløst, kan det desuden have betydning for, om du kan få erstatning for skader på selve bilen fra kaskoforsikringen, hvis du har tegnet en sådan.

- Derfor er det en god idé at afklare din bilforsikrings og evt. kaskoforsikrings dækningsgrad med forsikringsselskabet, inden du lader den 17-årig hoppe ind på førersædet, siger hun.

Voksen med i bilen
17-årige kommer ikke til at få kørekort på samme betingelser som alle andre bilister. Det er også et krav, at de ledsages af en voksen, indtil de bliver 18. Den voksne skal være mindst 30 år, have kørekort og mindst ti års erfaring som bilist.

Annonce:

Ledsageren må heller ikke have fået frakendt sit kørekort i løbet af de sidste ti år samt være i stand til at overtage bilen på alle tidspunkter i kørslen. Derfor kan en 17-årig aldrig køre hjem fra julefrokosten, fordi forældrene er berusede.

- Det er vigtigt, at den voksne er sikker på at opfylde kravene, før han eller hun sætter sig ind i bilen som ledsager, fortæller Lise Agerley.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: