Volvo klar med to hårdtpumpede familiebiler

Polestar har pumpet Volvos motorer, så de klassiske familiebiler nu kan sætte sportsvogne til vægs

De første Polestar-modeller fra Volvo kom på markedet i 2014. Nu skal de to nye modeller være med til at drive mærkets globale udbredelse. (Foto: PR)
De første Polestar-modeller fra Volvo kom på markedet i 2014. Nu skal de to nye modeller være med til at drive mærkets globale udbredelse. (Foto: PR)

Volvo S60 og V60 er som udgangspunkt helt almindelige biler i det svenske modelprogram. Et vellykket design og fine pladsforhold gør det til en oplagt familiebil, men nu er Volvo klar med en sportslig udgave, som også kan tilfredsstille den indre racerkører.

Se også: Hastighedsgrænse fjernet på legendarisk racerbane

 

Polestar er et selskab hos den svenske bilproducent, der står for de særligt højtydende varianter, og de har nu givet de nye 60'er-modeller en gennemgribende modificering.

Volvo har endnu ikke meldt en pris ud på de nye modeller. (Foto: PR)
Volvo har endnu ikke meldt en pris ud på de nye modeller. (Foto: PR)

Begge Polestar-modeller har en videreudviklet udgave af Volvos firecylindrede drivline, som gør bilerne i stand til at accelerere fra 0 til 100 km/t på 4,7 sekunder, mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t.

Firehjulstræk frem for forbrug
For at booste motoren har Polestar blandt andet forsynet den med en større turbo, kompressor, større luftindtag og ny brændstofpumpe med høj kapacitet.

Hele pakken er matchet med firehjulstræk og en optimeret automatgearkasse med otte trin.

Se også: Lej dig til luksus: Vilde sportsvogne og ministerbiler  

De sportslige præstationer går dog ud over forbruget. 12,8 km/l lyder det teoretiske brændstofforbrug på ved blandet kørsel, så selvom bilen uden tvivl ville føle sig hjemme på de tyske motorveje, så er det altså ikke en billig fornøjelse at tage på kør-selv-ferie i en Polestar.

Se også: Rasende bilist mistede kørekortet – nu takker han politiet  

1 af 3 S60 og V60 Polestar har blandt andet fået nye 20” letvægtsfælge. (Foto: PR)
2 af 3 Produktionstallet af Polestar-modeller bliver nu fordoblet fra 750 biler om året til 1500. (Foto: PR)
3 af 3 De første Polestar-modeller fra Volvo kom på markedet i 2014. Nu skal de to nye modeller være med til at drive mærkets globale udbredelse. (Foto: PR)
12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere