Volvo pumper 600 hk i ny eksplosiv sportsvogn

Volvo har flere gange antydet, at en sportsvogn kunne være på vej – nu ser den ud til at være god nok

Volvo viste i 2013 en koncept-sportsvogn for at vise alsidigheden i koncernens nye undervogn. Nu kan en del af konceptet vise sig at blive til virkelighed. (Foto: PR)
Volvo viste i 2013 en koncept-sportsvogn for at vise alsidigheden i koncernens nye undervogn. Nu kan en del af konceptet vise sig at blive til virkelighed. (Foto: PR)

Den svenske bilproducent har i årevis snakket om at lave en sportsvogn. De har endda i 2013 vist en konceptbil, som skulle give en idé om, hvordan en svensk sportsvogn kunne se ud. Men ellers er der ikke rigtig sket noget. Ikke før nu.

Det har nemlig i lang tid være meldingen, at den største prioritet var at få opdateret det allerede eksisterende modelprogram. Men med sidste års lancering af XC90 og dette års præsentation af S- og V90, er den opgave nu klaret.

Manglende afstand provokerer dine medtrafikanter. Du skal som udgangspunkt holde mindst to sekunders afstand til bilen foran. (Foto: Colourbox) Bilnyheder - 6. maj. 2016 - kl. 13:42 Se hvad der irriterer danskerne mest i trafikken  

Dermed er vejen banet for en sportsvogn fra Volvo, og det svenske medie Auto, Motor & Sport har allerede snuset sig frem til en lang række detaljer om den kommende model.

Hybridmotor skal sikre saft og kraft
Chefredaktøren for magasinet, Alrik Söderlind, skriver blandt andet på sin blog, at bilen vil få modelnavnet P1800, som tidligere var navnet på en sportslig coupé-model, der blev produceret i 1960'erne og 70'erne.

Ifølge Alrik Söderlind er beslutningen nu truffet, og produktionen på fabrikken i Torslanda nær Gøteborg er sat til at begynde i uge 50 i 2017, så vi skal altså et stykke ind i 2018, før bilen vil kunne opleves i virkeligheden.

Designet er delvist inspireret af 60'ernes P1800-model fra Volvo. Den kommende sportsvogn vil formodentlig komme til at få netop det modelnavn. (Foto: PR)
Designet er delvist inspireret af 60'ernes P1800-model fra Volvo. Den kommende sportsvogn vil formodentlig komme til at få netop det modelnavn. (Foto: PR)

Volvo har de seneste år indsnævret motorprogrammet, så samtlige motorer i personbilerne er baseret på samme firecylindrede sag. Men det har ikke været en ubetinget succes – i hvert fald ikke på det kinesiske marked, hvor kunderne gerne vil have mere power.

Derfor forventes bilen at blive udstyret med en supplerende elmotor, som skal bringe den samlede kraft op på omkring 600 hestekræfter.

Bilen vil blive bygget i kulfiber, og et forsigtigt bud lyder på, at prisen kan ende i omegnen af to millioner kroner på danske plader.

Se også: Hård kamp: Her er finalisterne til Årets Brugtbil

 

1 af 2 Selvom bilens form er helt unik, deler den mange træk med både Volvo XC90 og V90/S90. (Foto: PR)
2 af 2 Volvo viste i 2013 en koncept-sportsvogn for at vise alsidigheden i koncernens nye undervogn. Nu kan en del af konceptet vise sig at blive til virkelighed. (Foto: PR)
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere