VW midt i krisen: Nu fokuserer vi på elbiler

Direktionen i den tyske bilgigant Volkswagen har lagt en ny kurs for virksomheden – milliardstore besparelser og øget fokus på elbiler er nogle af nøglepunkterne

Volkswagen-koncernen har desperat brug for at forbedre deres image efter dieselskandalen. Derfor fokuserer bilgiganten nu på elektriske modeller. (Arkivfoto: AP Photo/Markus Schreiber)
Volkswagen-koncernen har desperat brug for at forbedre deres image efter dieselskandalen. Derfor fokuserer bilgiganten nu på elektriske modeller. (Arkivfoto: AP Photo/Markus Schreiber)

Der bliver ikke plads til en ny VW Touareg med et monster af en 12-cylindret motor eller en hidsig Golf R400 med lige så mange hestekræfter, som modelnavnet antyder, hvis man skal tro den nye strategi fra Volkswagen.

I strategien varsles nemlig besparelser i investeringer på mere end syv milliarder om året, ligesom et omfattende effektiviseringsprogram og en sænkning af de faste omkostninger bliver en realitet.

Se også: Tesla spår elbilernes snarlige død i Danmark

Dermed ser det ud til, at dieselskandalen kommer til at koste både arbejdspladser og udviklingsprojekter hos den tyske bilgigant, men det nøjagtige omfang er endnu ikke kendt.

Ny kurs efter krisen
De penge, der er tilbage efter nedskæringerne, skal i høj grad bruges på el- og plug-in-hybridbiler, kan man udlede af direktionens beslutninger.

- Volkswagen sætter en ny kurs for fremtiden. Vi bliver mere effektive, tilpasser modelprogrammet og kerneteknologierne på en ny måde og skaber med det fremrykkede effektivitetsprogram spillerum til fremtidsorienterede teknologier, lyder beskeden fra Herbert Diess, administrerende direktør i Volkswagen.

Et tilskud på 75.000 kr. til en elbil mod at skrotte en ældre dieselbil. Sådan lyder tilbuddet til bilister i Frankrig. (Foto: Colourbox) Bilnyheder - 13. okt. 2015 - kl. 17:02 Her er de vilde med elbiler: Giv os din dieselbil og få 75.000 kr.

Hos Volkswagen Danmark er man fortsat spændt på at se, hvad de store ændringer kommer til at betyde, men pressechef Søs Righolt Ilum forholder sig roligt til udmeldingerne fra Wolfsburg:

- Vi har fuld tillid til, at VW-direktionen har lagt en holdbar plan for fremtiden. Og en mere grøn strategi samtidig, fortæller pressechefen.

Ny platform til elbiler
En lang række af Volkswagens-koncernens bilmodeller er baseret på den såkaldte MQB-platform, som er meget fleksibel og således kan bruges som grundlag til alt fra minibiler til store familie-modeller. Den fælles platform betyder, at bilerne anvender en lang række af de samme reservedele, hvilket gør det både billigere og lettere at håndtere. Nu skal en lignende løsning laves til elbilerne.

Da skandalen begyndte at rulle, kostede det Martin Winterkorn pladsen som administrerende direktør i Volkswagen-koncernen. Nu kan modeller som som Coupé GTE (som ses i baggrunden) måske også være truet på eksistensen. (Arkivfoto: Jochen Luebke) Bilnyheder - 13. okt. 2015 - kl. 10:37 Disse bilmodeller kan dø i VW-krisen

Ifølge det offentliggjorte notat fra Volkswagen vil der blive konstrueret en elektrificeringsplatform til det kompakte segment. Den vil både være egnet til flere mærker samt til både person og varebiler, og den skal levere elektriske rækkevidder fra 250 og op til 500 km.

Ny generation af Phaeton
Volkswagen Phaeton har siden den første generation af modellen stået for Volkswagens teknologiske kompetencer og mærkeværdier. Det har hidtil været tvivlsomt, om modellen overhovedet ville se dagens lys i en ny version, men Volkswagen-toppen har benyttet lejligheden til at også at gøre den fremtidige Phaeton-generation til et tegn på mærkets profil i det næste årti.

Se også: Slut med besværlige olieskift – snart tager det blot 90 sekunder

Projektbeskrivelsen af den kommende Phaeton indeholder nu en komplet elektrisk drivlinje samt næste generation af connectivity og assistentsystemer, og dermed er bilen som skabt til markedet i Kina, hvor man elsker store biler og i særdeleshed Phaeton, men hvor problemerne med smog samtidig er massive.

Fokus på EU og USA
For Europa og Nordamerika er det på dieselfronten blevet besluttet at skifte komplet til dieselmotorer med såkaldt SCR- og AdBlue-teknologi så hurtigt som muligt, som kan sænke udledningen af farlige partikler.

Det er dog værd at bemærke, at det kun gælder Europa og USA, hvor dieselskandalen har fyldt meget. På alle andre markeder - eksempelvis Rusland, Kina og Sydamerika - vil der ikke foreløbig blive foretaget nogen ændringer på dette punkt.

1 af 3 Kina er et af de største markeder for tyske VW, hvor blandt andet flagskibet Phaeton er populær. Næste generation bliver dog elektrisk. (Arkivfoto: AP Photo/Matthias Rietschel)
2 af 3 VW's store firehjulstrækker Touareg kunne fås med en vanvittig W12-motor, som slugte brændstof hurtigere, end man kunne nå at tanke den. Sådan en model ser vi næppe fra VW igen. (Arkivfoto: Polfoto)
3 af 3 Volkswagen-koncernen har desperat brug for at forbedre deres image efter dieselskandalen. Derfor fokuserer bilgiganten nu på elektriske modeller. (Arkivfoto: AP Photo/Markus Schreiber)
35 kommentarer
Vis kommentarer