Bilforhandlere forventer fremgang i 2018: - Danskernes lyst er vendt tilbage

Udmeldingen kommer efter et år med nye afgiftsregler

Bilsalget kommer til at fortsætte på samme høje niveau, som har  kendetegnet de seneste mange år, hvis man skal tro bilforhandlerne selv. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Bilsalget kommer til at fortsætte på samme høje niveau, som har kendetegnet de seneste mange år, hvis man skal tro bilforhandlerne selv. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Hos De Danske Bilimportører mener man, at politiske forhandlinger kostede et rekordstort bilsalg i 2017, men samtidig forventer man, at 2018 bliver et år med stort salg af biler.

Det samme er forventningen hos Autobranchen Danmark, der er brancheorganisation for bilforhandlere og autolakerere i Danmark.

Det oplyser Autobranchen Danmark i en pressemeddelelse, efter de har spurgt deres forhandlere om forventningerne til salget i første kvartal af 2018.

85 procent af bilforhandlerne svarer, at de tror på stigende salg eller i hvert fald et salg på niveau med 2017.

Kun ni procent af medlemmerne forventer at sælge færre biler i de kommende måneder.

- Vi glæder os selvfølgelig over, at forhandlerne har tro på fremtiden, og tendensen peger jo også i retning af, at de får ret, for danskernes lyst til at købe biler er vendt tilbage i årets sidste måneder, siger Gitte Seeberg, der er adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Bilsalget har været støt stigende siden 2013 og kommer altså - hvis forhandlernes fornemmelser holder stik - til at fortsætte fremgangen ind i 2018.

Se også: Har din bil dette udstyr? Så er den meget eftertragtet på brugtmarkedet

Mere personale
I undersøgelsen svarer 20 procent af forhandlerne, at de også forventer at skulle ansætte mere personale i 2018.

Det samme gør sig kun gældende for 10 procent af brugtvognsforhandlerne. Her hører det med til historien, at de lavere registreringsafgifter først og fremmest forventes at slå igennem på salget af nye biler.

Finanslovsforhandlingerne gjorde ellers ondt på autobranchen i efteråret.

Fra august til oktober gik salget nærmest i stå. En fjerdedel af forhandlerne mistede i gennemsnit 70 procent af deres salg, og der var også forhandlere, som ikke solgte én eneste bil, mens politikerne forhandlede på Christiansborg.

Efterårets strandede bilsalg betød også, at antallet af konkurser steg med 81 procent i forhold til året før.

- Forhandlingerne, som offentligheden kunne læse om i pressen, skulle have været ført bag lukkede døre og så skulle de have været overstået meget hurtigere. Det havde været en fordel for alle og havde gjort mindre skade på en hel branche, siger Gitte Seeberg, som til gengæld nu glæder sig over, at forhandlerne ser ud til at være landet på benene og ser optimistisk på fremtiden.

Se også: Har kun solgt 70 biler i år - men indkasseret over 1,1 milliard

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen