Bilgigant hitter i Danmark: Solgte 30 procent flere biler

Der var vind i sejlene hos tyske Audi på det danske marked i det forgange år

Mærket med de fire ringe som logo har solgt væsentligt flere biler i Danmark i 2019 sammenlignet med salget året før. Foto: Audi
Mærket med de fire ringe som logo har solgt væsentligt flere biler i Danmark i 2019 sammenlignet med salget året før. Foto: Audi

Audis danske afdeling vil formentlig se tilbage på 2019 med tilfredshed. I hvert fald kan Audi notere sig et salg af nye biler i 2019, som var 30 procent over det, som tyskerne formåede herhjemme i 2018.

Det oplyser Audi Danmark i en pressemeddelelse.

Således sendte Audi 10.540 nye personbiler ud på de danske veje i fjor mod 8068 i 2018.

- 2019 har på mange måder været et skelsættende år for Audi i Danmark, siger Lars Kornelius, direktør for Audi Danmark, i pressemeddelelsen.

- Det var året, hvor Audis første elbil - Audi e-tron - blev introduceret i Danmark, og den er blevet taget rigtig godt imod med dens nye og avancerede teknologi, men stadig velkendte Audi-DNA. Audi e-tron indledte en ny æra med fuld fokus på bæredygtighed for mærket med de fire ringe, og målet er at have introduceret 20 rent elektriske modeller i 2025 samt 10 plugin-hybridmodeller, siger Lars Kornelius.

Se også: Sænkes med over 200.000 kroner: Derfor falder denne elbil i pris

Audi har en målsætning om, at 40 procent af mærkets globale salg i 2025 udgøres af elektrificerede biler, samt at alle Audis fabrikker vil være certificeret CO2-neutrale. Den mest solgte Audi-model i Danmark i 2019 blev Audi A3.

Tesla-salg stiger eksplosivt
Audi er ikke det eneste bilmærke, der kan notere fremgang fra 2018-salget af nye biler til 2019-salget.

Blandt de større bilmærker steg nybilssalget hos Citroën fra 2018 til 2019 med cirka 12 procent, da der sidste år blev solgt 15.646 nye Citroëner mod 13.952 året før.

Skodas salg steg med 16,5 procent fra 2018 til 2019, da der sidste år blev sendt 15.067 nye Skodaer ud på de danske veje.

Den amerikanske elbilsproducent Tesla havde også et forrygende 2019. Således blev der solgt 2734 nye Teslaer i Danmark i 2019 mod blot 95 året før. Det vil altså sige, at salget er steget med over 2700 procent, som skal ses i lyset af det sparsomme salg i 2018 på 95 biler.

Se også: Er du overrasket? Denne bil blev mest solgte i december

170 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere