Bilgigant tilbagekalder 1,6 mio. biler: Danske biler også ramt

En fejl i udstødningssystemet får nu BMW til at tilbagekalde biler over hele verden. Det får også betydning for danske bilister, lyder det fra BMW Danmark

BMW udvider nu tilbagekaldelsen fra august, så den gælder flere modeller, der er bygget over en længere periode end tidligere. Video: AP

2700 danske BMW-ejere har allerede fået deres bil tilbagekaldt på grund af en fejl i bilens udstødningssystem. Og i den kommende tid vil endnu flere danske BMW'er blive tvunget på værksted.

Sådan lyder meldingen fra BMW Danmark, efter den tyske bilproducent har valgt at udvide sin sikkerhedstilbagekaldelse af biler, der kan være ramt af fejlen.

Tilbagekaldelsen blev sat i gang tilbage i august, og dengang var de 2700 danske BMW'er en del af samlet 324.000 europæiske biler, der blev trukket på værksted. Alle var dengang dieselbiler med enten fire- eller sekscylindrede motorer, og det har ikke ændret sig med den nye udvidelse.

BMW udvider tibagekaldelsen af to veje: For det første gælder det nu biler verden over, og for det andet øges antallet af modeller og årgange, der er berørt. Biler, der er bygget mellem august 2010 og august 2017, kan nu blive ramt af tilbagekaldelsen, og det samlede antal løber dermed op på 1,6 millioner.

Antallet kendes om et par dage
Da BMW tilbagekaldte de første biler tilbage i august, involverede det herhjemme en lang række firecylindrede modeller bygget mellem april 2015 og september 2016 samt sekscylindrede biler født mellem juli 2012 og juni 2015.

Udvidelsen kan altså potentielt få betydning for en hel del flere danske biler end tidligere.

- BMW udvider antallet af modeller, som skal tilbagekaldes, og perioden, de er bygget i. Vi ved endnu ikke, hvor mange danske biler, der vil blive berørt af dette, men det bliver helt sikkert flere end tidligere, siger pressechef i BMW Danmark, Mette Bøgeskov Lolholm, til Ekstra Bladet.

Det vil ifølge pressechefen tage et par dage at finde ud af, hvor mange danske biler, der skal en tur forbi værkstedet, da en del danskkøbte biler siden er blevet eksporteret.

Se også: Klumper i strømmen: Softwarefejl forsinker hypet luksus-elbil

Begyndte i Sydkorea
Fejlen i udstødningssystemet kan i yderste konsekvens få bilernes motorer til at bryde i brand.

Det blev opdaget tidligere på året, da et stort antal sydkoreanske BMW'er begyndte at bryde i brand. I alt 40 biler er bare i år gået op i flammer i landet, hvilket ifølge Automotive News på et tidspunkt fik myndighederne til at bede ejerne om at holde deres biler væk fra vejene, til man havde fundet en løsning.

Siden har det vist sig, at det ikke kun er de sydkoreanske modeller, der er i farezonen. Det er angiveligt kølevæsken, der bruges til at nedkøle EGR-ventilen i dieselbilernes udstødningssystem, der er problemet.

Ventilen er med til at sænke mængden af NOx-gasser i udstødningen, men kølervæsken kan tilsyneladende trænge ind i ventilen og i 'ekstremt sjældne tilfælde' antænde, som BMW skriver i en pressemeddelelse. Det skyldes angiveligt en blanding af sod og meget høj temperatur inde i ventilen.

Igen er det primært glasset, det er gået ud over. Politiet formoder, at det er blevet ødelagt med en stor genstand. Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix Biler - 23. okt. 2018 - kl. 13:04 Efter bare 14 dage: Forhadt stærekasse smadret for anden gang

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere