Bilgigant tilbagekalder 679.000 biler: De kan rulle væk

Volkswagen er blevet tvunget til at tilbagekalde flere hundrede tusinde biler, som kan 'rulle væk på grund af elektriske problemer'

Volkswagen tilbagekalder mange tusinde biler på grund af fejl på elektronikken. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Volkswagen tilbagekalder mange tusinde biler på grund af fejl på elektronikken. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

For nyligt var Volkswagen Group i USA tvunget til at tilbagekalde 144.092 Audi-biler i landet på grund af fejl på airbaggenes sensorer i passagersiden.

Nu er det så Volkswagen-koncernens tur til at tilbagekalde deres egne modeller, for fredag i sidste uge meddelte Volkswagen Group i USA, at de tilbagekalder 679.000 VW-biler, som er solgt i USA siden 2011.

Årsagen er denne gang, at bilerne 'kan rulle væk på grund af et elektrisk problem'.

Det skriver Automotive News Europe.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 27. aug. 2019 - kl. 08:05 Bilboss falder død om på restaurant for øjnene af konen

Bilgiganten meddelte, at bilejerne kunne fjerne nøglen efter standsning uden at sætte automatgearet i 'park', hvilket øger risikoen for, at bilen kan rulle eller trille væk.

Til Ekstra Bladet oplyser Volkswagen Danmark, at 'der ikke på nuværende tidspunkt er information om, at det også skulle gælde for Volkswagen i Europa'.

Volkswagen Group i USA oplyser desuden, at problemet opstår på grund af en ophobning af silikat på en mikrokontakt ved gearstangen.

Forhandlerne vil løse problemet for de ramte kunder ved forskellige opgraderinger af biler, der gælder modellerne Jetta, Beetle, Beetle Convertible, Golf, Golf Sportwagon og GTI fra forskellige modelår fra 2011 til 2019.

Ingen kvæstelser er blevet rapporteret som følge af fejlen.

Biler - 15. aug. 2019 - kl. 15:08 Kan du se problemet? Derfor blev denne VW-reklame bandlyst fra tv

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere