Bilgigant under beskydning: Sammenligner kvinder med brugte biler

En kreativ idé hos Audi om at sammenligne kvinder med brugte biler i en kinesisk reklamefilm har i den grad givet bagslag hos bilgiganten, der nu undskylder og trækker i land

Audi er kommet under beskydning for denne reklame, som, nogle mener, sammenligner kvinder med brugte biler. Video: Audi
Følg Biler

De kreative hjerner hos Audi må tilbage til idéudviklingen, da modtagelsen af deres nyeste reklamefilm i Kina på ingen måde er gået som forventet.

Faktisk er reklamefilmen blevet svinet så meget til, at bilgiganten har set sig nødsaget til at trække den tilbage, fordi mange mener, at den nedgør kvinder.

Det skriver adskillige internationale medier – heriblandt CNN og Washington Post.

Filmen viser et ungt par, som netop er ved at blive gift, men inden der bliver sagt ’ja’, afbryder brudgommens mor, fordi hun først lige skal tjekke, om bruden er god nok.

Derfor hiver hun bruden i ørerne og næsen og kigger ind i munden på hende, før hun giver sønnike grønt lys med 'tommelfingeren op'-tegnet.

Derefter kan man se en Audi komme kørende med budskabet: 'En vigtig beslutning bør tages med omhu'.

Lejede Lamborghini til forretningsrejse: Forsvandt ved Ikea i London

Kvinder og brugte biler
Til slut i videoen bliver Audi’s hjemmeside vist frem på skærmen, alt i mens en mandlig stemme fortæller, at man kan købe brugte biler hos Audi, og det er angiveligt dette, som har fået folk til at komme helt op i det røde felt.

På den kinesiske hjemmeside Weibo, som er Kinas svar på Twitter, bliver reklamefilmens sammenligning af kvinder med brugte biler kaldt gloser som ’sexistisk’, ’uacceptabel’ og ’ækel’, skriver norske Dagbladet.

Den hårde modtagelse af reklamefilmen, som er blevet set mere end 300.000 gange indtil videre, har fået Audi til at beklage samt trække den tilbage, skriver bilgiganten i en pressemeddelelse:

- Måden reklamen opfattes på af mange mennesker stemmer ikke overens med firmaets værdier på nogen som helst måde. De ansvarlige afdelinger har igangsat en intern undersøgelse af sagen, så vi undgår, at en hændelse som denne opstår i fremtiden, lyder det fra bilfirmaet.

Ifølge CNN rammer den dårlige opmærksomhed Audi på et yderst dårligt tidspunkt. Bilgigantens salgstal i Kina er faldet med 15 procent i første halvdel af 2017.

Nu hører du måske efter: Flyselskab lancerer ny stjernespækket sikkerhedsvideo

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?