De største traditionalister vil betragte det som helligbrøde, at Ford har brugt det ikoniske Mustang-navn på en ny elektrisk SUV, mens andre vil se det som et naturligt skridt i takt med udviklingen.
For at blive klogere på Fords nye elbil, kaldet Mustang Mach-E, har Ekstra Bladet Biler lånt nøglerne til et eksemplar i en dags tid.
Det første, der slår, er, hvor mange designhenvisninger til sportsvognsudgaven af Mustang, som Ford har formået at indkorporere i SUV'en. Det står blandt andet klart, når man sidder inde bag rattet og kigger ud af forruden. Udsynet er ikke som på enhver anden stor SUV, fordi en lav siddeposition og en meget skrånende forrude gør, at man godt kan fornemme Mustang-ånden, når man kigger ud på den potente kølerhjelm.
At den så ikke gemmer på en prustende V8-motor, men blot et ekstra bagagerum med plads til 100 liter, er en anden side af historien.
Bilgigant investerer gigantisk milliardbeløb
Velkørende
Når det gælder køreegenskaber, gør den nye el-Mustang navnet ære. Den kører hverken så råt eller livligt som en Mustang-sportsvogn med V8-motor, men som elektrisk SUV er modellen et godt miks mellem komfort og sport. Den er meget støjsvag, og selv ved høj fart på motorvej kan man føre samtaler uden at skulle hæve stemmen overhovedet.
Kabinen er domineret af en gigantisk opretstående touchskærm, som er placeret i midten, og herfra betjenes langt de fleste af bilens funktioner.
Artiklen fortsætter under billedgalleriet ...
Billedgalleri
Den fulde oplevelse af Fords nye elbil må vente til en fuld test senere på året.
Ford Mustang Mach-E kan fås fra lige under 400.000 kr., og de første danske kunder får bilen til sommer.