Bilgiganter enige om kæmpe fusion

PSA og Fiat Chrysler er enige om en fusion, der skal deles 50-50, lyder det i en fælles udtalelse

Allerede i oktober blev fusionen godkendt.

Bilproducenterne Fiat Chrysler (FCA) og PSA Peugeot har skrevet under på en fusionsaftale om sammenlægning af de to parter.

Det oplyser producenterne i en fælles udtalelse.

- Det nye selskab vil stå for produktionen af Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot og Vauxhall, lyder det i udtalelsen.

Med sammenlægningen bliver selskabet verdens fjerde største bilproducent, kun overgået af Volkswagen, Renault-Nissan og Toyota.

Det bliver PSA Peugeot-boss, Carlos Tavares, der bliver den administrerende direktør for den sammenlagte bilproducent, mens FCA-chef John Elkann bliver bestyrelsesformand.

Se også: Godkender gigantisk bilfusion

Fælles navn ikke besluttet
Det fusionerede selskab har endnu ikke besluttet et fælles navn, oplyser den administrerende direktør. Fordelingen mellem de to parter bliver 50-50, lyder det.

Sammenlægning forventes at blive gennemført i løbet af de næste 12 til 15 måneder. Selskabet får hovedsæde i Holland, men vil fortsætte have større kontorer i Paris, Milano og New York.

FCA, som også omfatter bilmærkerne Jeep, Alfa Romeo og Ram, kontrolleres af den italienske Agnelli-familie, som grundlagde Fiat. Koncernen har længe ledt efter en partner.

I sommer forhandlede producenten med Renault, men FCA trak sit tilbud tilbage, inden der lå en aftale. Her var tilbuddet også en 50-50-fordeling.

Fusionen kommer på et tidspunkt, hvor bilbranchen generelt står over for meget store udfordringer.

Bilernes udstødninger skal overholde stadig skrappere miljø- og kllimalovgivning. Samtidig skal der udvikles helt nye elbiler, og der udvikles helt nye standarder for sikkerhed.

91 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere