Bilgiganter kræver vaccinerede ansatte

Både Ford og Mercedes-Benz stiller krav til, at ansatte er coronavaccinerede

Hos blandt andre Ford skal ansatte i USA inden længe være vaccinerede. Arkivfoto: Rebecca Cook/Ritzau Scanpix
Hos blandt andre Ford skal ansatte i USA inden længe være vaccinerede. Arkivfoto: Rebecca Cook/Ritzau Scanpix

Herhjemme har Mærsk stillet krav om, at kontoransatte, der gerne vil møde ind på rederiets kontorer, skal være vaccinerede mod corona.

Også i bilindustrien finder man den slags krav om, at ansatte skal være vaccinerede.

Det gælder blandt andre hos bilgiganterne Ford og Mercedes-Benz, som begge kræver, at ansatte i USA fra et bestemt tidspunkt skal være vaccinerede, hvis de fortsat vil være ansat.

Det skriver flere medier, blandt andre Reuters og Teknikens Värld.

Udmeldingerne kommer i kølvandet på, at præsident Joe Biden har beordret alle statslige ansatte til at blive vaccinerede, ligesom han har beordret virksomheder med flere end 100 ansatte til at sørge for at stille samme krav.

Indtil nu har de store bilproducenter nøjedes med at opfordre deres ansatte til at blive vaccineret, men har ikke haft covid-19-vaccine som krav for ansættelse. Det ændrer sig nu.

Ford stiller således nu krav om, at ansatte senest 8. december skal have taget alle påkrævede doser af en coronavaccine for at være ansat. I dag er omkring 84 procent af alle Ford-ansatte i USA vaccineret.

Nægter
Mercedes-Benz vil også tvinge amerikanske ansatte til at blive vaccineret. I en email til medarbejderne oplyser Mercedes-ledelsen i USA ifølge Reuters, at der fra 4. januar 2022 vil være krav om at være fuldt vaccineret mod corona, hvis man vil forblive ansat.

Ifølge Reuters har Mercedes flere ansatte, der hovedsageligt arbejder med import af biler, der nægter at lade sig vaccinere.

Mercedes oplyser, at de forventer, at langt de fleste vil overholde kravet om fuld vaccination fra 4. januar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær