Bilgiganter vil slå sig sammen til 'overlegent' selskab

En fusion mellem Fiat Chrysler og Renault vil potentielt skabe en ny gigant i bilindustrien

Der bliver bejlet til Renault. (Foto: Renault)
Der bliver bejlet til Renault. (Foto: Renault)

Den italiensk-amerikanske bilgigant Fiat Chrysler har sendt et tilbud til den franske bilproducent Renault om at fusionere.

Det oplyser selskabet i en udtalelse mandag.

Fiat Chrysler har 'afleveret et uforpligtende brev til Renaults bestyrelse med et forslag om at kombinere de to selskaber gennem en 50/50-fusion'. Det vil potentielt skabe et 'overlegent globalt bilselskab', lyder det i udtalelsen.

Renaults bestyrelse vil overveje tilbuddet på et møde mandag formiddag.

Se også: Rod med tallene: Endnu en bilgigant i søgelyset i USA

En beslutning ventes dog ikke at være lige om hjørnet. Det oplyser en unavngiven kilde fra Renault til nyhedsbureauet AFP.

- Det kommer til at tage flere dage - måske endda uger, lyder det.

Bliver fusionen en realitet, vil det skabe en ny stor spiller på bilmarkedet.

Det vil i så fald blive verdens tredjestørste bilproducent efter giganterne Volkswagen og Toyota fra henholdsvis Tyskland og Japan.

De to selskaber sælger begge omkring 10,6 millioner biler om året.

Fiat Chrysler og Renault vil i en mulig fusion sælge omkring 8,7 millioner om året, oplyser Fiat Chrysler i mandagens udtalelse.

Renault er i øjeblikket en del af en alliance bestående af den franske bilproducent samt japanske Mitsubishi og Nissan. Den alliance står tilsammen for salg af omkring 10,8 millioner biler om året.

Den franske regering ser positivt på muligheden for en fusion.

- Regeringen går ind for det. Men det er afhængigt af, at fusionen gavner Renaults økonomiske udvikling og selvfølgelig Renaults ansatte, siger Sibeth Ndiaye, talsmand i regeringen, mandag til tv-stationen BFM.

Nyhederne om en mulig fusion fik mandag morgen Fiat Chryslers aktier til at stige voldsomt. Da aktiemarkederne tidligt mandag åbnede i Milano, steg selskabets aktier med 18 procent. De faldt senere en smule.

Se også: Bilgigant bløder halv milliard: Biler brugte for meget brændstof

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere