Bilimportører vil ikke give kunder prisfald for sikre biler: 'Det er indregnet'

Euro Ncap-test udløser nyt højt sikkerhedsfradrag, men flere importører afviser at sænke prisen

Selv en stor bil som Mercedes-Benz' pickup X-klasse scorede de maksimale fem stjerner, da Euro Ncap testede ni nye biler. Foto: Euro Ncap
Selv en stor bil som Mercedes-Benz' pickup X-klasse scorede de maksimale fem stjerner, da Euro Ncap testede ni nye biler. Foto: Euro Ncap

Det er endnu en gang gode nyheder for folk, der prioriterer sikre biler.

Der er et par uger til årets store finale hos Euro Ncap, men det fælleseuropæiske sikkerhedssamarbejde varmer op til finalen med en sikkerhedstest af ni nye bilmodeller, hvoraf der er de maksimale fem Euro Ncap-stjerner til otte af bilerne.

For danske bilkøbere er resultatet ekstra interessant, da de mange stjerner udløser det nye, høje sikkerhedsfradrag, der alt efter bilens pris betyder en afgiftsrabat på enten 6.000 eller 12.000 kroner.

Men fradraget ender ikke nødvendigvis hos kunderne.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

FDM har kontaktet de danske importører af Honda, BMW og Subaru, der allerede har prissat deres biler.

Alle tre importører meddeler, at de på forhånd havde forventet at få fem stjerner, hvorfor sikkerhedsfradraget allerede er indregnet i prisen, lyder meldingen fra importørerne.

Se også: Mange familiebiler er i virkeligheden for små

Skaber forvirring
Hos FDM er man dog af den opfattelse, at det kan skabe forvirring hos forbrugerne, hvis det er svært at gennemskue, om man har fået fradraget.

- FDM forstår godt, at importørerne har store forventninger til de nye bilmodeller, men mener alligevel, at det skaber unødig forvirring hos forbrugerne, når et fradrag i registreringsafgiften ikke udløser et prisfald, siger Søren W. Rasmussen, FDMs repræsentant i Euro Ncap.

- Vi vil derfor råde bilimportørerne til tydeligt at markere, når en given pris på en ny bil er baseret på en forventning om et femstjernet testresultat, siger han.

De ni testede biler er BMW X3, Citroën e-Mehari, DS7 Crossback, Honda Civic, Jaguar E-pace, Mercedes Benz X-klasse, Porsche Cayenne, Subaru Impreza og Subaru XV.

Alle bilerne pånær Citroën e-Mehari scorer de maksimale fem stjerner, men elbilen e-Mehari finder dog ikke vej til de danske forhandlere.

Og det er godt nyt, for bilen faldt igennem med kun tre stjerner i crash-testen.

Se også: Pokémon Go kan have været skyld i 145.000 trafikuheld

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen