Biljagter kan være fortid: Nyt våben giver politiet total magt

Et nyt EU-støttet projekt vil give politiet mulighed for at stoppe usamarbejdsvillige bilister med elektromagnetiske bølger

Nyt våben skal gøre det lettere for politiet at stoppe bilister på flugt. Foto: Polfoto / Erst Van Norde
Nyt våben skal gøre det lettere for politiet at stoppe bilister på flugt. Foto: Polfoto / Erst Van Norde

Forestil dig, at en bil kommer kørende ud ad landevejen, men pludselig går motoren i stå, bilen stopper og kan ikke komme videre.

Bag ved bilen holder en politibil, som har brugt deres nye 'våben' til at bremse bilisten.

Det lyder som ren science fiction, men netop sådan et 'våben' er et projekt kaldet SAVELEC ved at udvikle med støtte fra EU-Kommissionen.

Stop tyven
Idéen er, at det nye våben skal bruges til at stoppe modvillige kriminelle, så de ikke bliver en fare for sig selv eller andre.

Ved hjælp af elektromagnetisme vil SAVELEC kunne stoppe bilerne, uden at der sker noget med hverken bilist eller politibil. De elektromagnetiske bølger skal gå ind i de elektriske dele af bilen og slå dem fra, så bilen til sidst sætter farten ned og stopper.

Metoden har været testet på en lukket bane, og forsøget var en succes.

Se også: To mænd anholdt: Hackede og stjal mere end 100 biler

EU-penge
Projektet er støttet af EU-Kommissionen, og den testede prototype er netop udviklet i samarbejde med blandt andre forskellige sikkerhedsmyndigheder i EU.

På trods af den succesfulde test, er EU endnu ikke klar til at tage det nye våben i brug.

Der skal laves flere undersøgelser, hvor våbnet for eksempel bliver brugt mod forskellige bilmodeller, og så skal afstanden mellem politiet og den kriminelles bil kunne øges for at holde politiet i sikker afstand.

Ifølge en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen, vil projektet også kunne overføres til andre køretøjer end almindelige personbiler, herunder lastbiler og motorcykler.

Kattene er helt vilde med Honda. Foto: PR Biler - 10. aug. 2016 - kl. 20:00 Det var kattens! Her er årets mest bizarre bilreklame

465 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere