Bilmærke tilbage i Danmark

Lexus er nu klar med danske priser på deres syv modeller

Lexus forventer, at SUV'en NX450h bliver den mest solgte Lexus-model i Danmark. Prisen begynder lige over 550.000 kr. Foto: Lexus
Lexus forventer, at SUV'en NX450h bliver den mest solgte Lexus-model i Danmark. Prisen begynder lige over 550.000 kr. Foto: Lexus

Det japanske bilmærke Lexus, som er ejet af Toyota, er officielt vendt tilbage til Danmark efter flere års fravær.

Det sker med syv forskellige bilmodeller, og nu har Lexus offentliggjort de danske priser på deres modeller.

Den billigste Lexus er SUV'en UX, som kan fås som både hybrid, kaldet UX 250h, og som ren elbil, UX 300e. Elbilen er den billigste, og her begynder prisen ved 372.500 kr., mens hybridudgaven starter fra 431.500 kr.

Importøren har de største forventninger i forhold til det danske salg til SUV'en NX. Den kommer i en helt ny generation til oktober, og i Danmark vil den udelukkende komme som plug-in hybrid.

NX450h hedder modellen helt præcist, og den kommer med firehjulstræk, 306 hk og en rækkevidde på el på cirka 63 km. Prisen på plug-in hybriden begynder ved 558.500 kr.

Bredt program
Modelprogrammet rummer fire SUV’er, to sedaner, en sportscoupé og en sportscabriolet - og valget mellem hybrid, plug-in hybrid og ren el.

Du kan se de øvrige frapriser på Lexus-modellerne i faktaboksen herunder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Billedgalleri

UX 250h kan fås fra 431.500 kr. Foto: Lexus
Elbilen UX300e starter til en pris fra 372.500 kr. Foto: Lexus
Lexus forventer at sælge flest af denne NX450h, som starter fra 558.500 kr. Foto: Lexus
Den store RX 450h starter til en pris på 1.036.500 kr. Foto: Lexus
Sedanen ES300h kan fås fra 584.500 kr. Foto: Lexus
Den store, luksuriøse sedan LS500h koster fra 1.762.500 kr. Foto: Lexus
Der er endnu ikke danske priser klar på sportscoupéen LC. Foto: Lexus
LC kommer desuden i en åben udgave. Her er de danske priser heller ikke klar. Foto: Lexus

Selv om man kan se de forskellige Lexus-modeller hos mærkets såkaldte brand store i Søborg ved København, forventer Lexus Danmark, at en stor del af Lexus-salget i Danmark vil foregå online, fordi interessen for at købe sin nye bil online er stigende.