Alderen trykker i BMW

BMW X5 kører mest sportsligt, men trænger til et facelift

BMW X5 kom på markedet for godt et par år siden, og det kan godt mærkes i forhold til de helt nye konkurrenter fra Audi og Volvo, primært i interiøret. Til gengæld kører den fortsat fremragende. Foto: Christian Schacht
BMW X5 kom på markedet for godt et par år siden, og det kan godt mærkes i forhold til de helt nye konkurrenter fra Audi og Volvo, primært i interiøret. Til gengæld kører den fortsat fremragende. Foto: Christian Schacht
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

BMW X5

Plusser: Fremragende og mest sporty køreegenskaber, kvik motor, godt automatgear, klassisk og overskuelig indretning. Minusser: Cockpit virker lidt gammeldags, interiørkvalitet, motorvibrationer, pladsforhold

Det går stærkt i bilbranchen, rigtigt stærkt. Derfor virker den to år gamle BMW X5 allerede lidt forældet i forhold til de helt nye Audi Q7 og Volvo, især når det gælder instrumentering, men også den oplevede kvalitet, hvor den amerikansk-producerede X5 ikke kan være med.

Til gengæld er den testens bedst kørende og mest sportslige bil, og der er noget no nonsense over SUV’en

Audien er suveræn  

Det, som slår mig mest, er at samtidig med at komforten er god er bilen så uhyre harmonisk og flydende i bevægelserne, at jeg flere gange lige skal huske på, at der er tale om en stor tung SUV og ikke en 5-serie.

Gode egenskaber på vejen kan dog trods alt ikke ophæve tyngelovene, og X5 er en tung bil i et sving.

Volvos mesterværk  

Men her er en affjedring, der holder godt styr på bevægelserne, og den håndfaste indstilling til tingene fornemmes tydeligt ved, at vognen ikke krænger som et skib i havsnød, som biltypen ellers typisk har for vane, samtidig med at styremanden har fin fornemmelse for retningen gennem det præcise styretøj.

Dejlig motor
Den 3,0-liters dieselmotor med seks cylindre brummer først som en søvnig bamsefar, men prik lidt til den med speederen og en silkeblød lydbølge vælter ind over dig. Og som altid er BMW’s 8-trins automatgear uovertruffent til at skifte kvikt og næsten umærkeligt.

Det her er altså diesel, som næsten lyder som en benzinmotor, men den er langt fra så silkeblød som dieselmotoren i Audi Q7.

Prisen er 1.235.000 kr. for Xdrive 30d, som den retteligt hedder, mens den beskatningsmæssige værdi er præcis 200.000 kr. lavere.

Centrum i betjeningen er en stor og højopløst 10,2 tommer skærm, men BMW holder fast i de analoge oplysninger i speedometeret og er ikke sprunget ud i komplet digitalisering.

Man holder også fast i det velkendte look, og det giver tryghed blandt kunderne, for oplevelsen er klassisk BMW tilsat en fornemmelse af 5-serie.

I selve kabinen er der glimrende plads til fem voksne, og X5 kan også leveres som syvpersoners uden, at man har herskabelige pladsforhold deromme. I forhold til Q7 og XC90 er BMW dog klart den mindste bil.

Ud over de mest dynamiske køreegenskaber er det således svært at finde egentlige styrker ved BMW X5, som på trods af at være en meget fin bil, må se sig henvist til tredjepladsen her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+