Fuldfed GTI fra Renault

Renault Clio RS er GTI-klassens sjoveste bil lige nu

Se CUP-versionen for fuld udblæsning i tv-indslaget

RS, Turbo og dobbeltkoblingsgearkasse: Her har du tre ord, som hardcore Renault-fans ikke gerne ser i samme sætning. Den gamle RS-udgave baseret på Clio 3 har for mange GTI-fans været indbegrebet af ægte GTI - sugemotor med 200 hk, manuel gearkasse og en stramt opsat undervogn gav Clio RS-købere den ufortyndede køreglæde som RS- og Gordini-modellerne altid har stået inde for.

Hensyn til både brændstoføkonomi og hverdags-praktik har tvunget Renault til at sende den velklingende 2,0'er på pension til fordel for en 1,6'er med turbo - i øvrigt den samme motor, som ligger i motorrummet i den velkørende Nissan Juke Nismo - her dog med nogle småændringer, som giver motoren hvad ingeniørerne kalder "Renault-karakter". Præcis hvad der menes med det, ved vi ikke, men faktum er, at du selv som gammel RS-ejer ikke behøver at frygte fornyelserne i motorrummet. Det her er ikke et piskeris som i Honda Civic Type R eller den gamle Clio Gordini R.S. Næ, det er en momentstærk sag, som ved omdrejninger, der ville få forgængeren til at kløjs i brændstoffet i et par ynkelig host, trækker dig og bilen fremad i et langt sug kun afbrudt af lynhurtige skift fra dobbeltkoblingsgearkassen.

TV i HD? Klik på vores facebooksite

6,7 sekunder
0-100 tiden på 6,7 sekunder gør Clio RS til den hurtigste mini-GTI lige nu - helt sikkert hjulpet på vej af selvsammen gearkasse, som ifølge Renault skifter på 150 millisekunder, når bilen er i såkaldt Race-indstilling. I Race er ESP-systemet slået helt fra, motoren reagerer mere prompte, gearskiftet barberer nogle tiendedele af skiftetiderne, og du kan fyre kareten af i "Launch Control", hvor du holder bremsen nede, giver gas, slipper bremsen og lægger fra land på den mest effektive måde. Det kan du se i TV-indslaget.

7 km på literen
Systemet er nødvendig netop pga. automatgearkassen, fordi det er den eneste måde du kan kommunikere til bilen, at du gerne vil hurtigt afsted, og svarer til at du i en bil med manuel gearkasse holder lidt kog på motoren og slipper koblingen med et brag. Ikke nogen sund øvelse, og ifølge Renaults ingeniører heller ikke noget du bør gøre ved hvert eneste lyskryds. Men alle der har haft en kvik bil ved også at man hurtigt bliver mæt af lyskrydsdueller - om ikke andet fordi det er dyrt i både brændstof og koblinger - vores forbrug på testbilen endte på 7 km pr. liter efter to dages kørsel. Ikke just befordrende for lysten til at køre om kap ved hvert eneste lyskryds. Men det er heller ikke her at Clio RS viser sine allerbedste takter - det er nemlig ude på den snoede asfalt, som Clio æder sig igennem med en forrygende appetit.

Møgvejr
Vejret hernede i Granada viser sig bestemt ikke fra sin bedste side - ja faktisk stod det ned i stænger stort set begge dage, og alligevel har er det sjældent, at vi har følt os så trygge som bag rattet i Clio RS. Den første rundkørsel er dog ved at tage modet fra mig: Med kørekomputeren i "Sport" som er en mellemting mellem fuld ESP og ingenting. Lige præcis i den indstilling er Clio RS ikke til at stole på. I første rundkørsel smider bilen simpelthen bagenden ud med et brag. Min passager knuger spørger pænt om jeg ikke sætter farten ned og vi kører de næste mange km med fuld skrue på alle sikkerhedsssystemer men stadig med en vis løsagtighed fra bagenden.

Lusket ESP-system
Men som jeg senere skal konstatere på en racerbane i Granada er Race-modus'en langt mere tillidsvækkende end Sport-mode. Men normal-mode er dog ikke nogen særlig hindring for hverken fart eller køreoplevelse på almindelig vej. Clio RS er en ualmindeligt hurtig rejsemakker, som du får lyst til at køre stadig hurtigere - selvom vi pga. regnen kører på vej, der minder mere om en lavbundet flod end asfalt

Især forhjulenes vejgreb er helt enestående - også blandt GTI'erne - formentlig hjulpet af et par fede Dunlop-dæk, som i øvrigt sammen med de store bremseskiver giver bilen en formiddabel nedbremsning.

Selvom vi ikke har kørt Clio RS op imod hverken Peugeot 208 GTI eller Ford Fiesta ST er det vores påstand, at Clio RS er den bil i klassen, som er nemmest at køre stærkt i dårligt vej og glat føre. Farten er hele tiden understøttet af et lækkert lydspor hjulpet på vej af et system, som via et kringlet system af ræsonnanskamre og tragte sender de lækreste brum og grynt ind i kabinen.

Som en krølle på halen får vi mulighed for at køre den såkaldte CUP-udgave på en racerbane. CUP-versionen er tre mm lavere,15 procent stivere i undervognen og udstyret med et hurtigere styretøj. Se og hør bilen i TV-indslaget.

I Cupversionen får vi virkelig et indblik i hvad Renault-ingeniørerne har præsteret. De første omgange kører vi normalmode, men bilen er så tillidsvækkende, at vi efter en enkel baneomgang trykker RS-knappen mellem sæderne over i Racemodus - og her åbenbarer der sig en oplevelse, som ikke står meget tilbage for det du kan opleve i en Porsche 911. Selvfølgelig er en 911 hurtigere, men ligesom tyskeren er Clio RS Cup skabt til at køre stærkt på en bane. Noget man bestemt ikke kan sige om ret mange gadesportsvogne, som er skabt til at tilfredstille både mor og far og bytrafikken.

Med behørig respekt for naturkræfterne bliver jeg imponeret af hvor elegant Clioen kan køres rundt på banen. Giv gas og Clio RS bider endnu mere insisterende fra sig. Let på speederen og bilen kvitterer med alt fra en let baghjulsudskridning til en drift over alle fire. Langt de fleste sportsvogne har det svært på en racerbane, hvor friktionen er højere end på normal vej og svingener er gjort så tricky som mulig. Men ikke Clio RS CUP. Tiden på racerbanen er alt, alt for sparsom ...

Hvad skal den koste?
Ja, det giver egentlig sig selv, hvis Renault har tænkt sig at skulle mere end bare at have dem stående i butikkerne som blikfang. Polo GTI står i 327.000 kr. og er derfor nærmest usælgelig (fire solgte i 2012). Ford Fiesta ST i laveste trim står i 281.000 kr. - godt nok kun med 182 hk, men med et bedre moment (290 Nm). Den topudstyrede Ford Fiesta ST med lædersæder og klimaanlæg står i 304.000 kr. Vores gæt er derfor at en Clio RS med klimaanlæg og lædersæder skal kunne købes til mellem 280.000 og 300.000 kr.

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere