TV-test: Genial eller bare en fuser?

En Opel med en 1,4-motor til over en halv million kroner - giver det mening?

Typisk Opel? Næ, mere typisk Chevrolet, for Ampere er i virkeligheden en Chevrolet Volt med et andet navn. Midterkonsol og instrumenthus er lakeret i grå metallak og domineret af digital instrumentering. Det er anderledes og falder sikkert ikke i alles smag. Men det fungerer, selvom alt er elektronisk opereret. Startknappen er den blå kontakt til venstre for gearstangen. P-bremsen sidder på den anden side. Når du kører Ampera, bliver det lidt af en besættelse at finde ud af hvordan du kan køre længst mulig på batterier alene.

Da Opel Ampera kom frem var den den første plug-in hybrid på det europæiske marked - siden har Toyota, Volvo og Fisker Karma fulgt trop med deres udgaver af teknologien. Og der kommer flere af dem i løbet af de kommende år - mange flere.

Men hvad er sådan en plug-in hybrid egentlig for en størrelse? Kort fortalt er det en bil, der både har en forbrændingsmotor, en elmotor og et batteri, der kan lades op. Kører du kort - omkring 60 km - mellem opladningerne, vil du intet mærke til benzinmotoren.

I modsætning til almindelige hybrider - der udelukkende får sin energi fra forbrændingsmotoren - kan en plugin-hybrid altså køres som en elbil. Har du mindre end 30 km til arbejde, slipper du altså for at bruge forbrændingsmotor i dagligdagen. Skal du derimod køre længere f.eks. på ferien slår den benzinmotoren til, når du er ved at løbe tør for el-energi.

I modsætning til en mere konventionel hybridbil som Toyota Prius, trækker benzinmotoren ikke på hjulene, men bruges udelukkende til at føde den generator/motor, der lader batterierne op.

Kvik bil
Benzinmotoren yder blot 86 hk - men tag ikke fejl. Ampera er en ret hurtig bil - simpelthen fordi de to elmotorer tilsammen yder 150 hk, når der er fuld smæk på batterierne og de begge trækker på forhjulene via et planetgear. Det lyder måske ikke af noget, men når man ved at det maksimale moment opnås ved nul (som i 0) omdrejninger, forstår man bedre, at Ampera føles så hurtig som den gør.

Opel opgiver en 0-100 tid på under 10 sekunder. Vi målte den til 9 sekunder på en regnvejrsdag.

Begrænset topfart
Topfarten er 161 km i timen - og når du nu spørger dig selv, hvorfor den ikke er hurtigere, handler det om, at topfarten er elektronisk begrænset. I princippet ville Ampera snildt kunne klare at køre omkring 220 km i timen. Den ville bare ikke kunne gøre det mere end en halv time ad gangen (ifølge vores beregninger). De 161 km i timen (eller 100 mph) er den topfart, som benzinmotoren kan presse bilen op på, når batteriet er fladt.

Men er det noget der dur i praksis? Tjek tv-indslaget og find ud af, hvad vi mener om Opel Ampera.

0 kommentarer
Vis kommentarer