Første indtryk af ny Kia Cee'd

Kia Cee'd er noget, som koreabilerne ikke var for blot få år siden: Værd at stræbe efter

Marbella, Spanien
Da Kia Cee’d dukkede op i 2007 gav den de konservative bilkøbere lidt at tænke over. Hvorfor købe en VW Golf, en Opel Astra eller en Ford Focus - og måske især en Toyota Auris, når man kunne få en Kia med mere udstyr og bedre garanti?

Danskerne blev hurtigt overbeviste om den koreanske bils kvaliteter (som dog var udviklet og bygget i Europa), at den hurtigt blev den tredje bedst sælgende bil herhjemme.

Og nu er en ny Cee'd på banen med mere af det hele. I forhold til forgængeren er den fem cm længere, en cm bredere og med et mere solidt fodfæste i form af større sporvidde og en mindre højde.

Og hvad er så vores allerførste indtryk af bilen?

Materiale- og samlekvaliteten har fået et ordentligt skub i den rigtige retning, så den uden videre kan stille op mod biler som Golf og Astra uden at få røde kinder. Og så er den frem for alt langt mere up-class end forgængeren.

Det første man lægger mærke til, er hvor flot og gennemført Kia'en er.

Karosseriet skriger "jeg vil være bedre end Golf" med de kromindrammede ruder og samlinger og materialer i absolut første klasse. Dørene smækker med et eksklusivt svup, og på indersiden har Kia skruet op for både udstyr, materialer og finish.

Og en masse nyt udstyr er kommet til. F.eks. parkeringshjælp, hvor bilen selv styrer ind langs kantstenen, en 7 tommer berøringsfølsom skærm med navi og bakkamera og et styretøj som kan indstilles.

Priserne kender vi ikke - men de er givet på forhånd, hvis Kia ønsker at være med hvor det sker. En Hyundai i30 med en 1,4-motor står i 185.000 kr. Cee'd kan ikke tillade sig at være dyrere - ikke uden et væsentlig bedre udstyr i hvert fald.

Læs med i morgen, når vi giver Kia'en det endelige skudsmål: Om den er god nok til at klare sig i konkurrencen mod Golf, Astra og Co.

LÆS OGSÅ:

Se også: Godt gået: Danmarks billigste hybridbil

LÆS OGSÅ:

Bilanmeldelser - 3. apr. 2012 - kl. 21:47 VW Up eller Kia Picanto. Hvad er bedst?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere