TV: Den hemmelige super-BMW

BMW M8 skulle have været en Ferraridræber - men bilen kom aldrig på gaden - læs hvorfor

Se indslaget for at høre og se Anders Richter køre BMW 850 CSI og fortælle historien om bilen. Skærmgrab fra videoindslag
Se indslaget for at høre og se Anders Richter køre BMW 850 CSI og fortælle historien om bilen. Skærmgrab fra videoindslag

BMW har stort set altid haft modet og viljen og evnerne til at bygge de vilde M-udgaver af de civile biler. Men omkring 1993 (vi kender ikke det præcise tidspunkt) slap modet op for BMW's ledelse.
Forud for introduktionen af den V12-motoriserede 850 CSI havde BMW lagt skumle planer om en ultimativ BMW, som formentlig ville blive navngivet M8, og var avanceret nok til at køre om hjørner med den hurtige Porsche 911 Turbo.

Basis for den nye M'er var en 48 ventilede 6,1-liters V12-kværn, som i øvrigt et par år senere blev smidt i bugen på den verdensberømte McLaren F1 - godt nok i en stærkt ændret, kortere og lettere udgave.

M8-prototypen havde 550 hk og var bygget af BMWs motorsportsafdeling BMW Motorsport og ikke af BMW AG. En detalje som kunne aflæses af VIN-nummeret som begyndte med WBS og ikke WBA, som på bilerne fra BMW AG.

Af forskellige årsager, som BMW aldrig har ville afsløre, røg M8'eren direkte fra udviklingsafdelingen ind i BMW Giftschrank - BMWs giftskab, hvor BMW deponerede biler, som firmaet ikke fandt værdige til offentliggørelse. En mulig forklaring er at V12'eren var så tung, at det ville have været vanskeligt at skabe en superbil med en superbils køreegenskaber.

Faktisk var BMW så kede af M8-planerne at firmaet ikke fortalte om bilen før i februar-nummeret af BMW Car Magazine i 2010.

Få mere af historien i det flotte indslag, som er produceret af Claus Møller og Anders Richter, som senest har lavet endnu et fedt indslag om den helt nye BMW 335i.

1 af 2 
2 af 2 Se indslaget for at høre og se Anders Richter køre BMW 850 CSI og fortælle historien om bilen. Skærmgrab fra videoindslag
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere