Meget for pengene i fransk båd

Beneteau Barracuda 9 giver god værdi for pengene

Beneteau har skabt en praktisk båd med inspiration fra amerikanske sportsfisker-bådes skrog og styrehus, der har lodrette flader med godt udsyn.

Båden kan sejles med op en eller to motorer, alt efter hvor mange penge man har. De to Mercury Verado-motorer, med hver 220 hestekræfter, koster til sammen 275.580 kroner, men den sejler også fint med en enkelt motor på 150 hk.

LÆS OGSÅ: Vi tester million-yacht

Selve båden koster 764.900 kroner inklusiv de to 220 hestes motorer, hvilket må betegnes som en god pris. Det kan lade sig gøre fordi båden er produceret i effektiv stordrift.

Barracuda 9 har da heller ikke samme solide kvalitet, som hos finske eller norske både. Man hører eksempelvis tydeligt båden arbejde i bølgerne - noget du ikke oplever på dyrere konkurrenter.

Lydmålingen er imidlertid positiv. Vi målte støjen til mellem 56 decibel i tomgang og 77 decibel ved fuld hastighed.

Døråbning for lav
Vi slog desværre både hoved på indgangen til kahytten, der kun har en dør på 1,80 meter i en kahyt, der ellers er 1,96 meter høj. Og man skal huske, at der er et trin ned i kahytten, når man kommer ude fra sidedækket.

Jeg opdagede også, på den hårde måde, at håndtaget til skydedørene skal flyttes, så man ikke klemmer fingeren.

38 knobs topfart
Barracuda 9 var vældig sjov at sejle med de to store motorer bagved. Topfarten var i underkanten af 38 knob og endda med fem personer om bord og en fuld vandtank og halvfuld benzintank.

Marchhastigheden er mellem 22 og 26 knob og her er benzinforbruget med 25 knob på 63,4 liter i timen, men båden sejler lige så fint med 21 knob, hvor benzinforbruget for de to motorer falder til 53,4 knob.

Vi testede også optrækket på Barracuda 9. På 6,5 sekunder planede den 3,4 ton tunge båd ved omkring 15 knob og på 25 sekunder sejlede vi maksimal fart.

Båden virker bestemt søstærk, men om jeg ville ligge midt på Kattegat og fiske i den, tror jeg nu ikke, selvom båden på 8,81 meter kan gøre det.

Klemt kahyt:
Man kan ikke få en stor kahyt på en så lille båd, når man vil have et dejligt fordæk man kan gå ud på, men to personer kan godt få plads i enden trange og mørke forkahyt.

Der er dog et tilstødende toiletrum med vask. En weekendtur er indenfor rækkevidde, men så skal du også være kreativ, når du skal finde et sovested til børnene.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere