Ugen brugtkup - hurtig Mercedes

Ugens brugtbil: Vil du have en Mercedes-Benz E350 med V6'er og hele svineriet, skal du skynde dig

Motorstærke og frikørte taxier er ved at være en mangelvare.

Fra den 15. september 2009 skulle alle taxier i Danmark være energiklasse A, B eller C. Det vil sige, at brændstoføkonomien med ét skulle være bedre end 16,1 km/l for dieselbilerne og 14,3 km/l for benzinbiler.

Med andre ord var det med et trylleslag slut med fede fiduser og taxaer med brølende AMG-motorer – jo, dem har der været et par stykker af.

Okay, for nærmiljøet i byerne giver loven god mening for at mindske de giftige NOX’er og partikler der altid følger med en dieselbil – partikelfilter eller ej. Men dengang i 2009 betød reglerne, at det var helt slut med Mercedes-Benz stationcar og V6-motor.



Sidste uges brugtbil: Lynhurtig Honda til spotprisSidste uges brugtbil: Lynhurtig Honda til spotpris



En klasse op
Heldigvis for nogle havde Mercedes svært ved at levere de mindre og bestilte E220 CDI og E250 CDI til tiden. Mercedes-Benz kunne til gengæld levere E350 CDI stort set med det samme. Og der blev givet dispensation fra staten.

De vognmænd, der havde bestilt en E220 CDI kunne få indregistreret en E350 CDI i energiklasse D i stedet. Det betød også en effekt på 231 hk i stedet for 170 hk – noget der bestemt kan mærkes bag rattet. Dispensationen blev givet til omkring 50 biler.

En af de ’heldige’ der fik lidt mere end han oprindeligt havde bestilt, var vognmand Ivan Lærke fra Aarhus.

- Det er lidt trist at skulle af med den ( se den her) - jeg kommer til at savne kræfterne, siger han.



Trt af pensionsopsparing - kb en gammel PorscheTræt af pensionsopsparing - køb en gammel Porsche



Vil ha' en Sharan
Ivan Lærke har tidligere kørt Volvo XC90, og han ville egentlig gerne have sådan en igen, men den kan ikke fås i energiklasse C eller bedre. Så den næste bil bliver en VW Sharan.

- Jeg vil gerne op i højden igen, og så er der mere plads til passagerer og bagage, fortæller han .

Pas på
Mercedes har stadig fordel af, at bilerne er bygget til at være nemme at servicere. Og at du kan købe selv de mindste delkomponenter i modsætning til andre mærker, hvor du er tvunget til at købe "en halv bil", når noget går i stykker.

Ifølge Ebbe Sommerlund, som er journalist på Bilbasen.dk er 250.000 km meget selv for en Mercedes, så derfor skal man som køber være meget obs på at service er overholdt til punkt og prikke.

- Og hvis du kan sikre dig en FDM-test på bilen er det helt klart at foretrække, siger Ebbe Sommerlund.

- Prøv også at finde ud af hvem der har kørt bilen. Det er nemlig klart at foretrække at vognmanden selv har kørt bilen fremfor 12 ukendte chauffører, tilføjer Ebbe.

Priserne strækker sig fra ca. 450.000 kr. til ca. 700.000 kr. Lige nu er der 44 styk 350 CDI til salg på Bilbasen.

1 af 2 En restordre på almindelige E220 ECD'er betød at Ivan Lærke fra Århus fik en heftig E350 CDI i stedet, som han fik dispensation til at indregistrere. Det betød også en effekt på 231 hk i stedet for 170 hk. noget der bestemt kan mærkes bag rattet. Men nu er bilen til salg. Foto: Ebbe Sommerlund
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer