TV: 70'ernes fedeste rallybil

Anders Richter tester en af 70'ernes mest succesfulde racerbiler - se og hør den lige her

Lancia Stratos High Fidelity - eller i folkemunde bare Lancia Stratos - var en de mest succesfulde racerbiler gennem tiden. Bilen var konkurrenterne fuldstændigt overlegen, og vandt rally-VM i 1974, 1975 og 1976.

Havde det ikke været for en sær politisk beslutning om at lade Fiat 131 Abarth overtage pladsen som koncernens rallybil, havde Stratos helt sikkert vundet langt flere VM.

I rallytrim ydede den 2,4 liters Ferrari-motor omkring 190 heste - formentlig på en god dag, men som rallybil i gruppe 5-trim ydede motoren voldsomme 560 hk - og har helt sikkert og på trods af sine fantastiske køreegenskaber været lidt at en mundfuld at håndtere med sit baghjulstræk, korte akselafstand og centermotor.

For at blive godkendt som en Gruppe 4 rallybil, var Lancia nødt til at fremstille 500 gadebiler - og det er sådan én at Anders Richter tester for Bil Magasinet - og nu også Ekstra Bladet.

Men se tv-indslaget og hør hvad Anders Richter har at sige om 70'ernes vigtigste rallybil, som blev en kæmpe succes på rallyscenen, men floppede som gadebil.

Se indslaget i HD lige her.

0 kommentarer
Vis kommentarer