Ikke som de andre

Renault Mégane II blev Årets Bil i Europa 2003 - den har fornem kollisionssikkerhed og masser af stil

Danskerne sagde pænt nej tak til Renault Mégane II's aparte design. Derfor er der knap så mange til brugte til salg nu – og priserne er lave.
Danskerne sagde pænt nej tak til Renault Mégane II's aparte design. Derfor er der knap så mange til brugte til salg nu – og priserne er lave.

Renault Mégane II fik den perfekte start på livet med kåringen som Årets Bil i Europa 2003, topkarakter i Euro NCAP's kollisionstests og den blev hurtigt en af Europa mest solgte biler. Men i Danmark fik den aldrig rigtig luft under vingerne.

Det skyldtes relativt høje intropriser, en beskeden markedsføring og et noget aparte design.

Derfor er Mégane II heller ikke så almindelig på det brugtmarkedet. Men der er stadigvæk cirka 170 styk brugte til salg, og dens skæbne har presset priserne

Lidt trang kabine
Når du ser hatchback-versionens særprægede design – specielt tredørs-versionen – er det næppe den helt store overraskelse, at 66 procent af alle Mégane II, der står til salg, er stationcars. Den havde et mere traditionelt design, og så var den også langt mere brugbar som familiebil med et bagagerum på 520 liter mod hatchback-versionens 330 liter.

LÆS OGSÅ: Test af Renault Megane Coupe Cabriolet

Et minus ved Mégane II er, at den ikke var lige så rummelig ved bagsædet som mange af datidens konkurrenter, så har du en plads-krævende familie kan det anbefales at betale lidt ekstra og gå efter den teknisk identiske, men mere rummelige og fleksibelt indrettet Scenic MPV.

Sårbar elektronik
Hvor Renaults designere gav Mégane II et vovet design udenpå, var de mere forsigtige inden. Interiøret er overraskende ordinært, men det er forholdsvis solidt bygget, og kun enkelte steder kunne slidstyrken være bedre.

LÆS OGSÅ: Elbiler til samme pris som almindelige biler

Mégane er enkelt og stilrent indrettet, og udstyrsniveauet er pænt i forhold til, hvad du får i eksempelvis en tysk bil til samme pris. Det mest usædvanlige i interiøret er, at Mégane startes ved at sætte et nøglekort ind i instrumentbordet, hvilket er en fancy gimmick, der desværre har budt på mange problemer, da kortet er sårbart. Det er også i elektronikken, at der oftest opstår fejl i en Mégane II, for hvad angår mekanik og rust gør den en forholdsvis god figur.

Masser af sikkerhed
Hvis sikkerhed står højt på prioriteringslisten er du godt stillet med Mégane II, der har seks airbags og som en af de første biler fik den topkarakteren fem stjerner i Euro NCAP's kollisionstest.

Du skal dog være opmærksom på, at elektronisk stabiliseringssystem først blev standard efter et par år.

En Renault Mégane II vil med stor sandsynlighed ikke byde på et problemfrit ejerskab, og vil du have en rummelig familiebil, er en Peugeot 307 et mere oplagt valg, hvis det skal være fransk. Men Renault Mégane II anbefaler sig selv på stil, høj sikkerhed, god komfort og lave priser.

Tjeklisten

Motor/transmission

1,6-liters motoren var plaget af defekte tændspoler på de første årgange. Det medfører, at motoren kun kører på tre cylindre, eller at den sætter ud under acceleration. Du kan nøjes med at udskifte en enkelt tændspole, hvis problemet opstår. Dieselmotorerne kan lide under en tilsodet EGR-ventil, hvilket i sidste ende kan skade turboladeren. Gearkasserne er udmærkede, men kan have slør i skifteforbindelserne.

Undervogn

Undervognen er solidt konstrueret, men den kan være slidt, så lyt efter klonklyde fra undervognen. De kan være tegn på slør i bære- eller styrestænger eller sporstænger i forhjulsophængene. Bremserne er der ikke noget at udsætte på.

Interiør

Interiøret er generelt solidt. Elektronikken er et af de svage punkter, så tjek alt elektronisk udstyr som el-sideruder, el-betjente sidespejle, sædevarme, centrallås og ikke mindst det berygtede nøglekort. Køler airconditionanlægget ikke ordentligt, kan det være et spørgsmål om, at det skal efterfyldes.

Karrosseri

Mégane er godt beskyttet mod rust med galvaniseret karrosseri og voksbehandling i vanger, motorhjelm og bagklap. Det svageste punkt er dørene. Hvis ikke bilen allerede har det, så giv den en supplerende rustbeskyttelse. Undervognen var allerede rustbeskyttet fra fabrikken, og Mégane har 12 år garanti mod gennemtæring.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen