Nye babser og læber

VW Tiguan med minimalt facelift er blevet lidt mere macho at se på

Som den eneste SUV i sin klasse fås Tiguan i både en onroad- og en offroad-version. 90 procent af salget er forhjulstrukket, så her til lands giver det sig selv
Som den eneste SUV i sin klasse fås Tiguan i både en onroad- og en offroad-version. 90 procent af salget er forhjulstrukket, så her til lands giver det sig selv

Tyrol (Ekstra Bladet Biler): Et facelift svarer nøje til, at en kvinde under middagen går ud og ’pudrer næsen’. Det giver hende mulighed for at gøre endnu en entré – og eventuelt skramle lidt med stolen, hvis der skulle være nogen ved bordet, der ikke viser tilstrækkeligt med opmærksomhed.

Tiguan har fået lavet forlygter og kølergrill svarende til babser og læber. Og til forskel fra det, man ser på de røde løbere og i nattelivet, så har Tiguan haft professionelle til at føre kniv og bollesprøjte.

LED-lygter både for og bag er trenden, og sammen med den markante krom-grill falder den fint ind i VW’s model-program og kommer på fineste vis til at ligne en lille udgave af Touareq. Fuldstændigt som tilsigtet.

Der er også kommet lidt mere power under hjelmen. Den i forvejen sprælske 2,0 TSI er sprunget fra 170 til 210 hk. Det skal nok rette nogle rynker ud. I kraft af sit store turbomoment tumler den Tiguan med overbevisende lethed, men det får ikke kunderne til at vende sig fra den foretrukne oliebrænder.

Uden krystal
Den største sællert har hidtil været dieselmotoren, og uden en krystalkugle kan man med en anstændig sikkerhedsmargin forvente, at det bliver nok ikke anderledes i fremtiden.

Herhjemme løber det samlede salg af Tiguan siden introduktionen i 2007 op i beskedne 1763 eksemplarer fordelt med nogenlunde lige mange på hvide og gule plader, mens forhjulstræk sidder hårdt på 90 procent af salget. Fuldstændigt som det også ser ud i resten af det lette SUV-segment.

Den mest populære version er 2,0 TDI med 140 hk. Det er også den eneste model, der er tilbage på lageret i Danmark. Den koster 447.000 kroner, men mon ikke forhandlerne er til at tale med her på falderebet. Den nye får lidt mere udstyr til en moderat prisstigning.

Trailer på 2,5 ton
På udstyrssiden kommer der en bunke high tec ekstraudstyr til Tiguan. Vognbaneassistent, automatisk parkering, skiltelæser, træthedsregistrering og justerbar undervogn er noget af det.

Trailervægten er op til 2,5 ton med firehjulstræk, og trailer-ESP bliver standard på fabriksmonteret træk.

Desværre er det ikke lykkedes den danske importør at fortsætte sin ellers succesrige kamp for at sænke priserne, som de har gjort det på en stribe af det øvrige program.

De foreløbige meldinger lyder på moderate prisstigninger.

Indgangsmodellen hedder stadig 1,4 TSI med 122 hk. Den stiger med 10.000 kroner fra de 355.000, den koster nu.

1 af 4 Meget lidt er ændret i kabinen, og det er ingen skam. For eksempel er de otte luftdysser i instrumentbordet bevaret. Det kunne nogle af de rigtigt store SUV-producenter lære noget af
2 af 4 
3 af 4 LED-lygterne og den nye kølergrill giver Tiguan et tiltrængt maskulint løft.
4 af 4 Som den eneste SUV i sin klasse fås Tiguan i både en onroad- og en offroad-version. 90 procent af salget er forhjulstrukket, så her til lands giver det sig selv
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere