Test: VW Polo BlueGT

Minitesten: Har du råd, er VW Polo BlueGT den bedste bil i sin klasse netop nu

BlueGT er ingen GTI, men den 15 mm lavere undervogn 215/40 R17 dæk gør Polo mere stram i bentøjet end de billigere modeller, og tak for det. Den bliver dog aldrig GTI-stivbenet, men bevarer hele tiden en tilpas komfort.
BlueGT er ingen GTI, men den 15 mm lavere undervogn 215/40 R17 dæk gør Polo mere stram i bentøjet end de billigere modeller, og tak for det. Den bliver dog aldrig GTI-stivbenet, men bevarer hele tiden en tilpas komfort.

En VW Polo er en god bil - og koblet sammen med VW's 1,4 turbomotor med cylinderfrakobling bliver det ikke meget bedre i dén klasse. Men du skal være parat til at lægge en god sjat ekstra mønt for at få klassens bedste motoroplevelse. Polo BlueGT er ingen slagvare.

Karosseri og plads:
Det er tysk og det er gennemtænkt - ingen smarte modeluner her i VW-sællerten Polo. Det er på sin vis både ærligt og forfriskende, at Polo ikke forsøger at være noget andet end den er. Og det er uomtvisteligt, at VW Polo leverer varen med god plads for, bag og i bagagerummet.

Motor/gearing:
Et ord: suveræn. To ord: sprød og omdrejningsvillig. VWs 1,4-liters TSI-motor med aktiv cylinderfrakobling er ikke kåret som 'Bedste ny motor 2013' for ingenting. Med 250 Nm ved forhøjet tomgang og et forbrug på nominelt 21,7 km pr. liter, er Polo BlueGT nem at køre langt i, fordi du sjældent har brug for at piske den op i omdrejninger. Eksempelvis yder motoren 55 hk allerede ved 1.500 omdrejninger - og det vil jo være nok til de fleste i dagligdagen. Er du pendler, men helst fri for dieselmotor, er Polo BlueGT oplagt med sit lave forbrug. VW oplyser selv, at forbruget i forhold til en 1,4 uden cylinderfrakobling er cirka en halv til en hel liter mindre pr. 100 km.

Køreegenskaber/komfort:
BlueGT er ingen GTI, men den 15 mm lavere undervogn 215/40 R17 dæk gør Polo mere stram i bentøjet end de billigere modeller, og tak for det. Den bliver dog aldrig GTI-stivbenet, men bevarer hele tiden en tilpas komfort. De semisportslige sæder er fremragende at sidde i, når du skal køre længere ture.

Udstyr
Standardudstyret i BlueGT tæller den 15 mm lavere sportsundervogn, 17-tommer alufælge og de udvendige detaljer som kølergrillen fra R-line, bagspoiler, tågelygter og sorte sidespejle. Indvendigt er der sort taghimmel, sportssæder, multifunktions-læderrat, fartpilot og klimaanlæg samt p-følere og seks højttalere.

Ville jeg selv købe den?
Jeg er vild med den motor, og Polo BlueGT er trods sin ret konservative udstråling stadig en ener i sin klasse i kraft af sine allround-kvaliteter og suveræne motor. Og med et realistisk forbrug omkring 16 km pr. liter, er der ikke meget der matcher Polo BlueGT's kombination af kræfter og økonomi. Men: der er kommet nyere biler til i klassen over, som er større, vejer næsten det samme, og koster noget tilsvarende med motorer med samme ydelse.

Men en relativt høj pris - du runder nemt 300.000 kr - betyder, at du kan købe eksempelvis en pænt udstyret Seat Leon med en 140 hestes TSI-motor - dog uden cylinderfrakobling - til omtrent samme pris - men selvfølgelig uden alle de flabede GT-detaljer. Ford Fiesta Ecoboost med fem døre og den skønne lille 1,0-turbo-motor og 125 hk gør noget tilsvarende for køreoplevelsen - og er 100.000 kr. billigere! Desuden er Ford på vej med en automatgearkasse til dén bil - til en samlet pris på 186.000 kr.! Men - er man Polo-mand eller pige, ser man selvfølgelig ikke dén vej.

1 af 2 Konservativ men i god form. Kabinen i Polo er ikke spændende som udgangspunkt, men et lækkert treeget læderrat, andre instrumenter og et par fede sæder gør Polo BlueGT sjovere end normal-Poloen
2 af 2 BlueGT er ingen GTI, men den 15 mm lavere undervogn 215/40 R17 dæk gør Polo mere stram i bentøjet end de billigere modeller, og tak for det. Den bliver dog aldrig GTI-stivbenet, men bevarer hele tiden en tilpas komfort.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere