Jydens dom: Årets bedste og værste

Ekstra Bladets Christian Schacht har favoritter i begge ender af prisskalaen

For Christian Schacht, som sidder bag rattet i VW Golf'en er der ingen tvivl: firlingerne fra VW-gruppen anført af VW Golf og sekunderet af Skoda Octavia, Audi A3 og Seat Leon er årets mest imponerede 'almindelige' biler.
For Christian Schacht, som sidder bag rattet i VW Golf'en er der ingen tvivl: firlingerne fra VW-gruppen anført af VW Golf og sekunderet af Skoda Octavia, Audi A3 og Seat Leon er årets mest imponerede 'almindelige' biler.

Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved 100 forskellige biler - enten på præsentationsture i udlandet eller herhjemme.

I går skrev jeg om de biler, som jeg i løbet af året har været mest glad for. I dag er min kollega Christians tur:

Christian Schacht sidder fysisk på Jyllandspostens redaktion i Århus, men er tilknyttet Ekstra Bladets trykte avis - og du ser flere gange om ugen hans artikler om biler her på online-delen af Ekstra Bladet.

For Christian startede året med et brøl, da han i marts var i England på et powertrip, og fandt sig selv bag rattet af en vild englænder: Aston Martins nye flagskib, Vanquish. Christian var vild med Vanquish - simpelthen fordi han finder den mere stilig end dens mere vulgære italienske konkurrenter.



Christian Schacht kørte Aston Martin Vanquish i marts måned. Og den bil har han ikke glemt
Christian Schacht kørte Aston Martin Vanquish i marts måned. Og den bil har han ikke glemt


Gammeldags med god stil
- Designmæssigt sidder den lige i skabet, selv om det ved første øjekast kan være svært at adskille den fra DB9. Bilens V12-motor med 573 hk blegner noget i forhold til konkurrenter som Ferrari F12, der har 740 heste eller for den sags skyld Lamborghini Aventador med 700 hk. Jeg blev nu alligevel imponeret over bilen, som måske nok er lidt gammeldags i sin tekniske opbygning, men langt mere diskret og smagfuld end de italienske konkurrenter.

Se også: Vi kører Aston Martin Vanquish

En anden bil, der har brændt sig ind i Christians hukommelse er den nye Audi RS6 stationcar.

Vanvittig familieslæde
- RS6 er en helt vanvittig hurtig model. Altså 560 heste i en familiebil, som samtidig er lige så let at køre som en VW Up. Det er imponerende, mener Christian Schacht, der i årets løb også blev fascineret af den eksorbitant store Range Rover, 'som nærmest isolerer dig fra omverdenen'.

Men det er jo de ualmindeligt fine hverdagsbiler, som i virkeligheden betyder noget, og her er Christian ikke i tvivl om hvem der har gjort det bedst i år:

- Nogle af de fineste biler i år kommer fra VW-gruppen, som med den nye Golf, Octavia, A3 og Seat Leon har lanceret nogle af de mest vellykkede personbiler i nyere tid. De har hvert deres design, som man kan elske eller hade, men ingen kan være i tvivl om, at det er en ekstraordinær kraftpræstation af lave så fremragende vogne og med så avanceret teknik – til hver for sig konkurrencedygtige priser.

Læs mere i morgen

1 af 2 For Christian startede året med et brøl, da han i marts var i England på et powertrip, og fandt sig selv bag rattet af en vild englænder: Aston Martins nye flagskib, Vanquish. Christian var vild med Vanquish - simpelthen fordi han finder den mere stilig end dens mere vulgære italienske konkurrenter.
2 af 2 For Christian Schacht, som sidder bag rattet i VW Golf'en er der ingen tvivl: firlingerne fra VW-gruppen anført af VW Golf og sekunderet af Skoda Octavia, Audi A3 og Seat Leon er årets mest imponerede 'almindelige' biler.
0 kommentarer
Vis kommentarer