TV: Ny VW Polo går 31 på literen

VW Polo er faceliftet, har fået et helt nyt motorprogram, nyt styretøj og mere underholdning

Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

En helt ny Polo. Sådan omtaler VW-folkene den Polo, som vi er taget til Wolfsburg for at få et kig på. Under præsentationen får tyskerne dog sneget ordet ‘produkt fornyelse’ ind mellem alt det nye, der er at fortælle om den nye Polo. Bilen er altså ikke ny, men faceliftet - og du skal endda være noget af en Polo-spotter for på det blotte ydre at kunne se det nye.

Bilen er 2 mm længere - fronten er gjort 5 mm længere og bagenden 3 mm kortere - udelukkende som følge af nye kofangere.

Topfart 9: bare brug vaskehallen

Spændende motorer
Under motorrummet er der til gengæld sket mindre revolutioner - og flere er på vej. Motorprogrammet er helt nyt, og vil sikre at køberne kører længere på literen - helt op til 31,3 km pr. liter med en ny dieselmotor - og at VW tjener flere penge. Jeg fortæller mere om motorerne i TV-indslaget.

Styretøjet er også nyt, og giver - ifølge VW - en mere direkte køreoplevelse. Det kan vi jo selvsagt ikke bekræfte, da præsentationen i Wolfsburg var en såkaldt statisk præsentation, hvor bilen står på et podie.

En anden nyhed er, at Polo får samme panikbremse-system, som findes i den lille Up. En radarbaseret fartpilot gør, at bilen selv følger trafikken og endda kan stoppe helt op, hvis bilen samtidig har automatgear.

Nu med USB!
Noget af det VW gjorde mest ud af at fortælle om, var et nyt infotainment system. Vi kender det fra Golf, men som noget nyt kan du rent faktisk forbinde din telefon eller anden elektronik via et USB-stik. Det er måske ikke en revolution, men det er det faktisk hos VW. Jeg har længe undret mig over, at man selv i en veludstyret Golf ikke havde USB-stik. Men det er altså slut nu.

En anden nyhed er noget som VW kalder Mirrorlink - et system, hvor du kan betjene din smartphone via bilens skærm - så længe du ikke har en iPhone - for Apple vil ikke være med i Mirrorlink-samarbejdet - endnu. 65 virksomheder er med i Mirrorlink-samarbejdet som er et forsøg på at skabe en standard i branchen.

Den nye Polo bliver ikke dyrere end den nuværende Polo, og det betyder formentlig at du vil kunne købe den fra 140.000 kr. og privatlease den fra 2.000 kr. om måneden.

Ekstra Bladet var inviteret til Wolfsburg af VW

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+