Mazda 3

Mazda3 er sjovest at køre og giver mest for pengene. Men 3’eren støjer for meget

Generelt er bilens teknik på et meget højt niveau og bortset fra rullestøj og en lidt klaustrofobisk kabine kan vi kun give nyheden vores varmeste anbefalinger. Og så giver den rigtigt meget bil for pengene.
Generelt er bilens teknik på et meget højt niveau og bortset fra rullestøj og en lidt klaustrofobisk kabine kan vi kun give nyheden vores varmeste anbefalinger. Og så giver den rigtigt meget bil for pengene.

Konkurrencen i Golfklassen er nådesløs, så den nye Mazda 3 erstatter allerede nu forgængeren, som kun fik fire års levetid. Nyheden er til gengæld ualmindeligt vellykket og nok en af de biler i klassen, som giver mest værdi for pengene lige nu.

Prisen på 246.990 kr. for testbilen 2,0 120 hk Vision er særdeles attraktiv, og når selve bilen er tilsvarende vellykket, er japaneren en vindertype.

Udvendig har Mazda 3 fået en stil så skarp som et samuraisværd. I følge Mazdas designere skal det nye formsprog udstråle spænding og fornyelse og samtidig give Mazda 3 et udtryk af fart og bevægelse - også når den holder stille. I praksis er den da også mere interessant at skue end Peugeot og VW her i testen.

Samtidig ser bilen større ud end konkurrenterne. Det gælder dog ikke i praksis, for Mazda har ikke så meget plads på bagsædet som Golf, men dog klart mere end den afmålte 308’er.

Se også: Peugeot 308



Se også: VW Golf



Se også: Kan Mazda3 og Peugeot 308 slå Golf?

Masser af udstyr
Indvendigt er 3’eren i øvrigt en typisk Mazda på godt og ondt. Man sidder behageligt, der er masser af udstyr her i Vision-modellen som dobbelt-zonet klimaanlæg, fartpilot, læderrat og parkeringssensorer bag og så selvfølgelig den store 7 tommer farveskærm, hvor en del af betjeningen foregår. Kvaliteten er også på niveau med 308 og næsten med Golf, mens omdrejningstæller og speedometer som altid hos Mazda sidder i brønddybe huller.

Men alting er meget dystert med de sorte farver, og et par opadskrånende sideruder agter giver et alt for ringe udsyn i bilen samtidig med, at bagsædepassagerer nærmest ikke kan se ud.

Men det glemmer føreren, når Mazdaens køreegenskaber bliver udfordret. Hurtigt ind i svingene, neutral i lange kurver og retningsstabil. Mere kan man dårligt ønske sig af en kompakt hverdagsbil, der er den sjoveste at køre af trekløveret her. Det skulle da lige være en mere komfortabel affjedring, som ikke får vognen til at hoppe, men i stedet glatter ud.

For meget støj
Nu vi er i gang med kritikpunkterne, er der også alt for meget rullestøj i kabinen - et problem, som Mazda har slæbt rundt på i generationer - og det er noget, som irriterer grænseløst ved almindelige danske motorvejshastigheder og som 308 og Golf ikke er præget af. Til gengæld kan japaneren selv bremse ned i bytrafik, hvis man overser en forhindring. Det koster ekstra hos konkurrenterne.

Motoren er en lidt speciel konstruktion på 2,0 liter og med kun 120 hk. Mazda undlader brug af turboladeren, men maskineriet virker efter hensigten. Her er der godt med kræfter, et tilbagelænet lydbillede, hvad angår maskinstøj og en fin økonomi.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Generelt er bilens teknik på et meget højt niveau og bortset fra rullestøj og en lidt klaustrofobisk kabine kan vi kun give nyheden vores varmeste anbefalinger. Og så giver den rigtigt meget bil for pengene.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere