Plads-monster fra Nissan

Nissan Note slår alle de andre på plads og avanceret teknik. Men gammeldags detaljer stikker i øjnene

Nissan Note er egentlig en MPV-bil i størrelse small. Men Nissan markedsfører den som en konkurrent til f.eks. Ford Fiesta
Nissan Note er egentlig en MPV-bil i størrelse small. Men Nissan markedsfører den som en konkurrent til f.eks. Ford Fiesta
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

Nissan Note er baseret på den lille Micra, men ender alligevel med at være mere rummelig end mange biler i Golf-klassen. Pladsudnyttelsen og de praktiske løsninger er enestående. Men der er også områder, hvor Nissan Note er tilbagestående.

Karosseri og plads
Nissan Note er på størrelse med en VW Polo. Med sine 410 cm i længden er den blot nogle få cm større end hovedparten af konkurrenterne. Alligevel er det utroligt hvad Nissan har fået plads til i både kabine og bagagerum. Især bagsædet imponerer med benplads, som man nærmest skal op i en Skoda Octavia for at finde magen til. Udsynet er glimrende - og vælger du en model med bakkamera er der nærmest ikke den parkeringplads, du må opgive at komme ind på.

Motor/Gearing
Nissan Note fås med tre forskellige motorer. En 1,2’er med 80 hk, en ditto med kompressor og 98 hk og en fin diesel fra Renault på 1,5 liter, 200 Nm og 92 hk. Kompressormotoreren har et fint bundtræk, men 147 Nm er ikke imponerende, og det er med til at gøre, at den er opleves sløv, når man kommer op på motorvejshastighed. En nedgearing og masser af omdrejninger hjælper på den sag. Merprisen for kompressor-versionen er høj: 25.000 kr. - og det er sagt på godt dansk røværgerligt, for den er mere økonomisk og hverdagsanvendelig end den med 80 hk.

Mekanisk samspil
Det plejer japanske bilfabrikker at have godt styr på, og Nissan Note er heller ikke nogen undtagelse. Mekanikken hænger godt sammen: Gearskiftet er præcist, og Nissan Note er meget nem at køre. Du misser aldrig et gearskift - og som bybil er Note tæt på at være ideel, fordi den er nem at køre.

Køreegenskaber/Komfort
Nissan havde tidligere tradition for at bygge biler, som var sjovere at køre end konkurrenterne. Nissan i Note er nærmest demonstrativt uengageret i sin kørestil. Du er totalt distanceret fra køreoplevelsen, hvilket især skyldes et upræcist styretøj. Til gengæld er den behageligt affjedret. Der er ikke meget støj fra dæk og motor. Det er vinden, du hører mest til.

Sikkerhed/Miljø
I Euro Ncap-testen er Nissan Note den bløde mellemvare. Den får blot fire stjerner ud af fem, og en samlet score på 78 procent imponerer ikke. Fodgængersikkerheden trækker ned i antallet af stjerner. Sikkerhedspakken tech-pack, som er standard på alle modeller indtil udgangen af marts måned, giver til gengæld den aktive sikkerhed et ordentligt skud vitaminer, og advarer blandt andet mod biler i den blinde vinkel og hvis du kører over de hvide striber. Tech pack har også Nissans et smart system, som advarer hvis bilen opdager eksempelvis børn, der bevæger sig i de blinde vinkler.

Pris/udstyr
Går du efter maksimal plads pr. betalt krone er Nissan Note et oplagt bilvalg. En basispris på 134.000 er bestemt fair. Men lige i øjeblikket er der kampagne på en teknik-pakke, som giver en masse fedt udstyr. Den testede model er mellemmodellen Accenta med 98 hk kompressormotor med såkaldt ‘Tech pack’ med nøglefri betjening, en masse sikkerhedsudstyr og en 6 tommer farveskærm med navi og kameraer, der filmer omgivelserne lige ved siden af bilen.Grundprisen for bilen med tech-pack er 192.000 kr. Desuden er bilen udstyret med en familiepakke til 7.000 kr. og 16 tommer alu for 5.000 kr.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+