Ugens fede klassiker: Renault 5 Turbo

Renault 5 Turbo var den hurtigste franske bil i 1980'erne. Vi har kørt en af dem

Mikkels Renault 5 Turbo er fra 1984 og kører stort set som da den var ny. Renault 5 Turbo har intet med den normale Renault 5 at gøre. Den har centermotor, baghjulstræk og hjulophæng som en racerbil
Mikkels Renault 5 Turbo er fra 1984 og kører stort set som da den var ny. Renault 5 Turbo har intet med den normale Renault 5 at gøre. Den har centermotor, baghjulstræk og hjulophæng som en racerbil

80'erne var punk, Jane Fonda og Schlüter-vælde - men 80'erne var også en tid, hvor bilfabrikkerne byggede gruppe B-rally-biler, som krævede homologering - på dansk kaldet typegodkendelse. Det betød, at bilfabrikkerne for at kunne få bygge vilde gruppe B-rally-biler, var tvunget til at bygge mindst 400 biler, som skulle sælges til gadebrug. Og dét kom der sjove biler ud af. Og salgssucceser!

En af dem var Renault 5 Turbo, en total ombygning af Renault 5. Renault næstkommanderende i produktionen Jean Terramorsi, bad karroseridesign-firmaet Bertone om at designe bilen. Og det kom der en meget særlig bil ud af, som mildest talt ikke lignede noget andet på markedet.

Bilen, der i første omgang blev bygget af Renault hustuner Alpine, som i forvejen var kendt for at bygge hurtige baghjulstrukne biler, blev vist første gang på Bruxelles motorshow i 1980, hvor selv Renault blev overrasket over interessen for bilen.

Den vil jeg ikke sælge - det er min pension

Pumpet til 168 hk
Renault 5 turbo havde en centermotor og baghjulstræk i stedet for frontmotor og forhjulstræk som standard-udgaven af Renault 5. Alt var specialbygget i letvægtsmaterialer. Motoren var en ret hårdt pumpet firecylindret udgave af motoren fra Renault 5 Alpine - en motor med moderne crossflow-topstykke og 92 hk. I Renault 5 Turbo blev den videreudviklet med turbo og Bosch indsprøjtning, ny krumptap, andre ventilstyr og en ændret toppakning, så den i stedet for 92 hk ydede voldsomme 158 hk, hvilket var nok til at den blot 970 kg tunge bil kunne accelerere til 100 på 6,6 sekunder.

Renault havde oprindeligt tænkt sig at bygge de nødvendige 400 eksemplarer, men Alpine endte med at bygge 1.820 styks på fabrikken i Dieppe.

Billigudgave
Fra 1983 besluttede Renault at gøre bilen billigere at fremstille. Man erstattede det oprindelige tag, bagklap og døre af aluminium med ståldele og ændrede stort set hele kabinen. Resten af den avancerede konstruktion - inklusiv motor og undervogn, som var opbygget som en racerbil - forblev uændret, og trods en vægtforøgelse var Renault Turbo 2 stort set lige så hurtig som førsteudgaven, som efterfølgende er blevet døbt Renault 5 Turbo 1.

Rallyudgaven var i øvrigt temmelig succesfuld i blandt andet WRC, men allerede i 1986 begyndte Renault at miste terræn til de nye firehjulstrukne konkurrenter som Audi Quattro, Peugeot 205 Turbo og den legendariske Lancia Delta Integrale.

Den nye og billigere udgave fik navnet Renault 5 Turbo 2 - og bilen du kan se på billederne er netop sådan en 2'er.

Yndlingsbilen
Bilen på billederne er ejet af Mikkel Teilmann, som er indehaver af bilforretningen Birkerød Biler. Mikkel købte bilen i 1994, solgte den igen, men kom til at savne bilen og fik nogle år efter mulighed for at købe den tilbage. På det tidspunkt var den rusten og dårlig holdt, men efter en totalrenovering står den i rigtig flot stand. Det er en af Mikkels yndlingsbiler, og han har ikke tænkt sig at sælge den fortæller han til Ekstra Bladet, da jeg besøgte ham.

- Det er mit lille barn. Den er ikke til salg, fortæller Mikkel, mens han arbejder for at få liv i den sidste af de fire cylindre. Efter 20 minutters kørsel kan Mikkel give den gas, og jeg får lov at sidde bag rattet i den 30 år gamle Renault 5 Turbo, og kan konstatere, at den stadig er en rigtig hurtig bil.

Den kører egentlig bedre end jeg forventer - en specialkobling, som tager rigtig hårdt fat, gør dog at jeg lige skal vænne mig til tilkoblingen, men da jeg først får fart i bilen slår det mig, hvor ny bilen opleves. De fleste biler i den alder kører langt dårligere end de ser ud. Men ikke den her.

Den lille Renault 5 Turbo føles frisk - ikke frisk som en ny bil, men frisk som i intakt mekanik. Intet transmissionsslup, ingen sære lyde. Styretøjet er uden servo, men bilen er alligevel ret let at manøvrere.

Du kan få hele historien om Mikkels Renault 5 Turbo i en af de kommende udgaver af Topfart - Ekstra Bladets TV-magasin om biler.

1 af 9 Renault 5 Turbo blev oprindelig bygget som gadeudgaven af gruppe B-rallybilen
2 af 9 Hjul og dæk ser voldsomme ud - men de er helt standard
3 af 9 De brede skærme var ikke bare for sjov. Bilen var bygget til at vinde VW i rally
4 af 9 Mikkel Teilmann købte oprindelig bilen af sin farfar, som kørte Monte Carlo rally i den
5 af 9 
6 af 9 
7 af 9 Mikkels Renault 5 Turbo er en såkaldt 2'er. Det betyder, at den har en ret normal standardkabine
8 af 9 
9 af 9 Mikkels Renault 5 Turbo er fra 1984 og kører stort set som da den var ny. Renault 5 Turbo har intet med den normale Renault 5 at gøre. Den har centermotor, baghjulstræk og hjulophæng som en racerbil
0 kommentarer
Vis kommentarer