Ærlig Mercedes

B-klassen er en ærlig Mercedes uden snobeffekt - og den bedste lille Mercedes

 

Mercedes-Benz B-klasse er ikke sexet som A-klassen. Til gengæld er den god
Mercedes-Benz B-klasse er ikke sexet som A-klassen. Til gengæld er den god

Hvis du blev bedt om at nævne en håndfuld Mercedes'er, er der en pæn chance for at du ville glemme B-klassen. Den står parkeret lidt i lyset af E, A og C-klassen. B-klassen er alt andet end en klassisk Mercedes med sit familieagtige, høje karosseri. Mercedes B-klasse er en slags MPV-udgave af A-klassen bygget på en platform, som også omfatter CLA og GLA-modellerne. Men den er bare bedre end dem! B-klassen kom på markedet i 2011 og er stort set uændret, men det betyder ikke noget: Et godt styretøj, en rummelig kabine med godt udsyn og en fin motor gør B-klassen til en vinder i sit segment. Prisen er lige i overkanten sammenlignet med VW's nye Sportsvan. Men B-klassen er til gengæld billig at privatlease.

Karosseri og plads: Mercedes-Benz B-klasse er høj udgave af A-klassen (men kom på markedet før A-klassen) men i modsætning til A-klassen forsøger den ikke at gøre sig ud for noget den ikke er. Den er høj og praktisk, og i bagsædet er der bedre plads end i C-klassen. En lav vinduesføring giver masser af lys og overblik.

Dét her er noget Mercedes kan finde ud af. Endelig et ISO-fix-barnesædebeslag, som gør at du kan montere et barnesæde uden at splitte kabinen ad
Dét her er noget Mercedes kan finde ud af. Endelig et ISO-fix-barnesædebeslag, som gør at du kan montere et barnesæde uden at splitte kabinen ad
 

Motor/gearing: Det er lidt paradoksalt, men den her lille Renault-motor på 1,5 liter er langt mere støjsvag end de firecylindrede motorer, som Mercedes selv fremstiller. Gearkassen på seks trin er ganske velfungerende. Med 90 hk er den selvsagt ingen sprinter, men godt med kræfter ved få omdrejninger er med til at gøre B160 CDI rar at køre i hverdagen.

Køreegenskaber/komfort: Her er der igen ros til den store, lille Mercedes. Den er nemlig dejligt komfortabel med en behagelig affjedring kombineret med et styretøj, som gør B-klassen til en forholdsvis underholdende familiebil af den højbenede slags. Støjniveauet er i modsætning til A-klassen og GLA dejlig lavt.

Sikkerhed/miljø: Mercedes B-klasse er en af de biler, som har klaret Euro NCAP-testen bedst. Med 24,4 km på literen er B160 CDi ganske økonomisk at køre - vi kørte omkring 18 på literen i praksis.

Udstyr/værdi for pengene: 357.000 kr. er en pæn sjat penge for en bil på størrelse med en Ford C-max, som med en 115 hestes dieselmotor koster 303.000 kr. En VW Sportsvan til 327.000 kr. virker også som et bedre bud, hvis det alene handler om at få omsat kroner til plads og motorkraft. Går du til Kia, er der endnu mere at hente. Til gengæld kan du privatlease B180 CDI (med 109 i stedet for 90 hk) for under 3500 kr. om måneden.

 

1 af 6 B-klassen var den første model bygget på Mercedes-Benz nye, lille platform. Den kom på markedet sidst i 2011
2 af 6 Du sidder højt og med godt overblik i B-klassen, og så kører den bare godt. B-klassen er pænt bygget og materialerne er i det store hele nydelige. Den lille skærm ser påklistret ud, men fungerer fint.
3 af 6 B160 CDI benytter Renaults 1,5 liter dieselmotor, der yder 90 hk.
4 af 6 Dét her er noget Mercedes kan finde ud af. Endelig et ISO-fix-barnesædebeslag, som gør at du kan montere et barnesæde uden at splitte kabinen ad
5 af 6 Varmereguleringen sidder temmelig langt nede og er gemt bag gearstangen. Materialekvaliteten på konsollen mellem sæderne matcher ikke bilens pris. Det gør VW bedre
6 af 6 Mercedes-Benz B-klasse er ikke sexet som A-klassen. Til gengæld er den god
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere