Annonce:
Annonce:

Biltest: Japansk mellemvare er blevet skarp

Test: Mazda 3 ser måske lidt selvudslettende ud, men den gemmer på en lang række kvaliteter. Man skal både gnide øjnene og pudse brillerne for at se det, men den er god nok

Mazda 3 har fået en let justering af designet. Men det er under huden, at de største ændringer sker. Først og fremmest er den blevet mere støjsvag. Foto: Christian Schacht
Mazda 3 har fået en let justering af designet. Men det er under huden, at de største ændringer sker. Først og fremmest er den blevet mere støjsvag. Foto: Christian Schacht
Annonce:
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

Mazda 3 2,0 Vision

Hvad der ved første øjekast ligner et forsigtigt facelift, er faktisk en stribe effektive forbedringer, der gør Mazda 3 mere attraktiv.

Væk er den tidligere så irriterende rullestøj, så man i højere grad kan nyde vognens veludførte mekanik, der på flere områder er af den gamle skole, men imponerende godt udført.

Japanerne tilbyder nemlig fortsat ingen benzinmotor med turbo. Mere derom senere.

Ignis er som taget fra en tegneserie

Omfattende udstyr
Vi tester Mazda 3 hatchback 2,0 med mellemste udstyrsniveau, Vision, og manuelt gear, der koster 234.998 kr. plus lev. Prøvebilen har full LED-forlygter og varme i rattet til 15.000 kr. ekstra.

Indvendigt lægger 3' eren sig i sporet på Mazda 6 og får samme midterkonsol med elektronisk håndbremse, ellers er kabinen en noget dyster omgang. Foto: Christian Schacht
Indvendigt lægger 3' eren sig i sporet på Mazda 6 og får samme midterkonsol med elektronisk håndbremse, ellers er kabinen en noget dyster omgang. Foto: Christian Schacht
 

Annonce:

Generelt starter den faceliftede 3'er ved 194.995 kr., men det er for en såkaldt Core-basismodel, der bl. a. mangler syv tommer farveskærm, 2-zonet automatisk klimaanlæg, 7-tommer farveskærm, 16-tommer fælge, automatisk nødbremse, der også bremser for fodgængere, advarsel for blinde vinkler, der også virker, når man bakker, læderrat og en bedre radio.

Ny hyggebil fra Citroën

Ikke den mest rummelige
Bilen ser større ud end konkurrenterne.

Det gælder dog ikke i praksis, for Mazda har ikke så meget plads på bagsædet som Golf og Astra, men dog klart mere end den afmålte Peugeot 308' er.

Indvendigt er 3' eren en typisk Mazda på godt og ondt.

Man sidder behageligt, men alting er meget dystert med de sorte farver, og et par opadskrånende sideruder agter giver et alt for ringe udsyn i bilen, samtidig med at bagsædepassagerer nærmest ikke kan se ud.

Skærmen er standard i Vision og opefter. Selv om den ikke er berøringsfølsom, virker den overskuelig og let at betjene. Foto: Christian Schacht
Skærmen er standard i Vision og opefter. Selv om den ikke er berøringsfølsom, virker den overskuelig og let at betjene. Foto: Christian Schacht
 

Skærmen på syv tommer er som nævnt standard fra Vision og op, og selvom den ikke er berøringsfølsom, så er overskueligheden i orden, men mangler dog mulighed for optimal integration med telefon i form af f. eks. Apple Carplay.

Men det glemmer føreren, når Mazdaens køreegenskaber bliver udfordret.

Hurtigt ind i svingene, neutral i lange kurver og retningsstabil.

Annonce:

Mere kan man dårligt ønske sig af en kompakt hverdagsbil.

Pladsen er absolut ikke bilens stærke side. På bagsædet er benpladsen således ikke overvældende. Foto: Christian Schacht
Pladsen er absolut ikke bilens stærke side. På bagsædet er benpladsen således ikke overvældende. Foto: Christian Schacht
 

Effektiv motor
Motoren er som nævnt en lidt speciel konstruktion på 2,0 liter og med kun 120 hk.

Mazda undlader brug af turboladeren, men maskineriet virker efter hensigten.

Her er der godt med kræfter, et tilbagelænet lydbillede, hvad angår maskinstøj, og en fin økonomi med en sportslig knurren og en lineær, direkte kraftudvikling.

Ny underdog i firmaklassen tilbyder unik garanti

Til gengæld er den ikke helt så økonomisk som de mest effektive af konkurrenterne, der snildt når over 20 km/ l, når det gælder det officielle forbrug. Dermed koster Mazda 3 også lidt mere i grøn afgift.

Generelt er bilens teknik dog på et meget højt niveau, og bortset fra en lidt klaustrofobisk kabine kan vi kun give bilen vores varmeste anbefalinger.

Teknikken

Mazda 3 2,0 Vision

Pris: 234.998 kr.

Forbrug: 19,6 km/ l

CO2 per km: 119 g

Grøn ejerafgift (halvårlig): 600 kr.

Motor: 2,0 benzin uden turbo

HK: 120/ 6.000 o/ min.

Nm: 210/ 4.000 o/ min.

Topfart: 195 km/ t.

0-100 km/ t.: 8,9 sek.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: