Annonce:
Annonce:

Det overraskede ved ny el-bil

Familiebil: Kia Niro EV er overraskende rummelig, en rolig følgesvend, men noget bagud på point på særligt ét område

Det nye design klæder Niro-modellen. Foto: Niels Friis
Det nye design klæder Niro-modellen. Foto: Niels Friis
Annonce:
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

’Den ser da meget federe ud end første generation’, er den første tanker, der falder mig ind, da jeg henter testbilen, et eksemplar af anden generation Kia Niro.

Testbilen er i den 100 procent elektriske udgave, nu kaldet Niro EV, og designet på denne nye aftapning er væsentligt mere spændende og opsigtsvækkende end på den første udgave.

Her er altså plus på kontoen for Kia, og faktisk skal det vise sig, at denne bil gemmer på ganske mange plusser i karakterbogen. Til gengæld er der også et par alvorlige minusser.

Kia Niro har som elbil i første generation været en populær bil hos de danske forbrugere. Elbilen er blevet solgt i et par tusinde eksemplarer, men nu har en ny udgave taget over.

Navnet er skiftet fra Kia e-Niro til Kia Niro EV, men der er stadig tale om en kompakt crossover, som nu måler lige under 4,5 meter med en akselafstand på cirka 2,7 meter.

Annonce:

Sidstnævnte skal vise sig at spille en rolle, for her er enormt god plads på både for- og bagsæderne. Særligt bagsædepladsen imponerer mig, fordi man ikke umiddelbart tænker Kia Niro EV som så rummelig en bil, når man ser dens ydre proportioner.

Der er god plads på bagsæderne. Foto: Niels Friis
Der er god plads på bagsæderne. Foto: Niels Friis
 

Men her bedrager skinnet. Jeg kan med mine lige knap to meter faktisk godt finde mig til rette på bagsæderne, og det er bestemt ikke tilfældet hos alle konkurrenterne.

I bagagerummet kan man finde plads til op til 475 liter habengut, hvilket er mere end der kan være i både hybrid- og plug-in hybridudgaven, og er det ikke nok, er der ekstra 20 liter i frunken, som slet ikke eksisterede på den gamle e-Niro. Når familien skal pakke bilen og køre på weekendtur i sommerhus, svigter den nye Niro EV altså ikke.

Babagerummet kan klarer 475 liter. Foto: Niels Friis
Babagerummet kan klarer 475 liter. Foto: Niels Friis
 

Har man kørt en tur i elbilen Kia EV6, vil man føle sig godt hjemme i Niro EV, for opbygningen i kabinen minder om den, du finder i EV6. I laveste udstyrstrin får man digital instrumentering, men man skal op i næste trin, kaldet Prestige, for at få såkaldt integreret digital instrumentering.

Annonce:

Kort fortalt vil det sige, at bilens skærme sidder i samme panel, som strækker sig fra rattet og til centerkonsollen, og som giver et meget helstøbt indtryk. For mange vil det være de 20.000 kr. værd at opgradere fra laveste trin til Prestige-udstyret.

Vælger man Upgrade-udstyret, som testbilen er udstyret med, og som med en frapris på 379.900 kr. er 40.000 kr. dyrere end billigste variant, får man som standard det højeste mulige niveau af sikkerhed med blandt andet aktiv blindvinkelassistent, udvidet nødbremse og advarsel for bagvedkrydsende trafik.

Uanset, hvilken af de tre udstyrsvarianter man går efter, byder Niro EV dog på et fornuftigt niveau af standardudstyr med ting som LED-lys, bakkamera med guide, trådløs Apple Carplay og Android Auto, batterivarmer, støjdæmpende forrude og tårnhøjt sikkerhedsniveau, så der er ingen skam i at vælge det laveste udstyrstrin.

Et stilrent interiør præger kabinen. Foto: Niels Friis
Et stilrent interiør præger kabinen. Foto: Niels Friis

Annonce:

Endnu lettere er valget af den elektriske drivlinje. Der er nemlig kun én variant af Kia Niro EV, som kommer med en batteripakke på 64,8 kWh og en elektrisk motor i front, der yder 204 hk og 255 Nm. Umiddelbart lyder det ikke af alverden, men ret hurtigt kan jeg konstatere, at man ikke savner kræfter i Niro EV.

Den kører alligevel ikke sportsligt eller med stor indlevelse i styretøjet, så man kommer ikke til at leve sin indre racerkører ud i denne elbil. Niro EV appellerer til fornuften, og hvor sporten udebliver, overtager komforten til gengæld, for undervognen i elbilen er sat blødt op til en sådan grad, at jeg føler mig hensat til større og dyrere bilmodeller, da jeg kører i Niroen.

Komforten understreges af, at man kan tilvælge et særligt sæde, som kan bruges, når man holder stille – eksempelvis når man lader. Ved tryk på en knap, løftes sædet, og ryglænet vippes bagud i en slags hvilestilling. Sædet er dog kun en del af ekstraudstyrspakken ’Komfort’ til 14.999 kr. ekstra.

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis

Annonce:

Rækkevidden er på 460 km, og det er egentlig hæderligt, men tallet skæmmes af Kiaens mulighed for hurtigladning på farten. Kia Niro EV kan maksimalt oplades med 72 kW ved en DC-lader, og det betyder, at det under optimale forhold tager 43 minutter at lade fra 10 til 80 procent strøm på batteripakken.

Her halter det for Kia i forhold til konkurrenterne, og man bør finde en anden elbil, hvis man ofte tager på længere ture over 200-300 km. Ved man, at man kun kører kortere ture end det, og desuden har mulighed for at lade derhjemme, er problemet med 72 kW-ladning mindre udtalt.

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis
 

Fraprisen på 339.900 kr. er ikke voldsom, men omvendt er den heller ikke et argument i sig selv for, hvorfor man skulle vælge en Niro EV. Prestige-udstyrstrinnet er anbefalingen herfra, og så ligger fraprisen pludselig på 359.900 kr. Her begynder alternativerne at være mere end konkurrencedygtige.

Til gengæld får man, som det hører sig til i en Kia, også i Niro EV syv års garanti ved maks. 150.000 km. Det er fornemt, at Kia holder fast i den lange garanti på bilen og giver forbrugerne stor tryghed.

Annonce:

Konklusion
Kia Niro EV har en lang række ting, der trækker op i den samlede bedømmelse. Komforten er god, kabinen er et rummeligt og behageligt sted at opholde sig, ligesom designet er blevet meget pænere.

Den langsomme lynladning vil dog være et problem for mange.

+

  • Udstyr

  • Garanti

  • Komfort

÷

  • Ladning

  • Pris

--------- SPLIT ELEMENT ---------

El er ikke eneste mulighed

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis
 

Er man ikke til elbiler, kan Kia Niro også fås som enten plug-in hybrid eller som almindelig hybridmodel.

Plug-in hybriden er udstyret med en 1,6-liters benzinmotor, som spiller sammen med en elektrisk motor på 62 kW og en seks-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Den samlede ydelse er 183 hk, mens rækkevidden på ren strøm er 65 km på en opladning.

Den opladelige hybridmodel kan fås til en frapris på 324.9000 kr., hvorfor den billigste plug-in hybrid er 15.000 kr. billigere end den billigste fuldelektriske udgave. Til gengæld er plug-in hybriden med Prestige-udstyr 5000 kr. dyrere i forhold til samme udgave af elbilen.

I hybridmodellen arbejder en fire-cylindret motor sammen med en 32 kW elektrisk motor med en samlet ydelse på 141 hk.

Kia Niro EV

Pris (fra): 339.900 kr.

Pris (testbil): 427.895 kr.

Motor: Elektrisk for

Gearkasse: Automatisk reduktionsgear

Ydelse: 204 hk

Moment: 255 Nm

Batterikapacitet: 64,8 kWh

Rækkevidde: 460 km

Ladning op til: 72 kW

Acceleration (0-100 km/t): 7,8 sek.

Topfart: 167 km/t.

Annonce:

Der er rigtig mange penge at spare på den helt rigtige finansiering af bilkøbet. Bliv klogere lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

rente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabat
Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: