(ROVANIEMI) Ekstra Bladet: Boxermotor, baghjulstræk og relativt smalle hjul samt 200 hestekræfter i en klassisk formgivning. Sådan cirka lyder opskriften på den sportsvogn, som Toyota og Subaru for cirka fire år siden smed på gaden. Bilerne er stort set identiske og bygges på samme fabrik.
Selvom designet er klassisk, så skal den type biler naturligvis også opdateres med jævne mellemrum, og hos Toyota har man taget erfaringerne fra Nürburgring 24 Hours-løbene med i det såkaldte facelift.
Anmeldelse af Suzuki Baleno - Når fornuften sejrer
Vigtigst er en ny opsætning af bilens elektroniske stabilitetsprogram, som tillader, at man kører bilen med meget overstyring efter at have valgt et specielt Track-program via en knap.
For at demonstrere elektronikken præsenterer japanerne bilen på stivfrosne finske isbaner, hvor det blot kræver et lille dap på speederen, før bilen slår med bagenden.
Efter en 10-15 runder er det let at balancere bilen rundt på speederen i et kontrolleret drift, hvis man ellers kan få greb nok med forhjulene.
Det er den slags, som man måske ikke har så meget at bruge til, men sjovt er det, og den glatte overflade samt pigdæk understreger, hvor fin balance der er i GT86.
Ignis er som taget fra en tegneserie
Små ændringer
De vigtigste ændringer i GT86 omfatter undervognen, hvor Toyota har monteret mere moderne støddæmpere. Samtidig er pladerne omkring hjulophængene gjort kraftigere for at sikre mere stivhed, så dæmperne har bedre arbejdsbetingelser.
Udvendigt har GT’en fået ændret små detaljer, så den ser lidt bredere ud, og nye LED-lygter pynter. Ikke mindst set bagfra er bilen optisk blevet bredere, når baglygterne er tændt.
Interiøret er fortsat lidt af en rodet affære, når man kigger på instrumenterne, og efterlader ikke indtrykket, at du her sidder i en bil i 500.000 kr. klassen.
Nyt rat med en mindre diameter er der blevet plads til, og så har GT’en fået det 6,1’’ display, som er at finde i de fleste Toyotaer.
Avisen var inviteret til Finland af Toyota.