En tysker kan også være hooligan

Med 421 hk er den hårdtpumpede AMG A45 S noget af det mest rå, du kan få

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis

'Fed bil, men jeg kan ikke lide farven'.

Sådan lyder ordene fra en håndværker til en kollega, da de to passerer fodgængerfeltet, som jeg netop har bremset op foran.

Du skal ikke være rædselsslagen for opmærksomhed, hvis du vil køre Mercedes-Benz AMG A45 S 4MATIC+, som er det fulde navn på ugens testbil.

Testbilen står i en markant gul farve, og i en af de mere sportslige køreindstillinger insisterer afgangsrørene på at sige ' bopdak-dak-dak', hver gang man går af gassen.

Det er der en særlig grund til. Under den gule kølerhjelm finder man en af motorhistoriens mest kraftfulde serieproducerede 2,0-liters motorer.

I AMG A45 S yder monsteret 421 hk og 500 Nm. Vel at mærke i en bil, der i udgangspunktet er en almindelig Mercedes A-klasse.

Den nye Toyota Supra med en mindre motor giver uforfalsket køreglæde. Foto: Toyota Bilanmeldelser Lettere og svagere Supra er en køreglad maskine

At skrue mange HK ud af en ikke voldsomt stor motor kan nogle gange give anledning til en betragtelig mængde turbotøven, men i AMG A45 S er det ikke udpræget.

I stedet får man en lækker lille turbo-hvislen, når motoren kommer op i omdrejninger, og hvert gearskifte giver et knald fra de fire udstødningsrør. Det bliver man aldrig rigtig træt af, så man tager ofte sig selv i at skifte unødigt meget gear i AMG A45 S for at få det til at sige lyde fra de bagerste piber.

Basis for AMG-modellen er den almindelige AKlasse, og for bedst at illustrere, hvor vild denne AMG A45 S er, så vil det måske være på sin plads med et par sammenligninger.

Den billigste A-Klasse er en A180D, som har en 116 hk dieselmotor med et moment på 250 Nm. Her er 0-100 km/t. overstået på 10,2 sekunder, mens topfarten er 202 km/t.

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis
 

AMG A45 S? Tjo, den klarer sprintdisciplinen fra 0-100 km/t. på 3,9. Tre komma ni sekunder, ja. I en hatchback.

For et par årtier siden var det kun de allerheftigste superbiler, der kunne præstere så hurtig acceleration, men nu kan det også lade sig gøre i en Mercedes A-Klasse med plads til en lille familie.

I køreindstillingen ' Comfort' opfører den gule hatchback sig som en civiliseret personbil, der hverken larmer eller ødelægger rygsøjler, fordi undervognen er utålelig.

Drejer man knappen på rattet over i ' Sport+', er virkeligheden imidlertid en anden. Første indikation er, at lydbilledet ændrer sig. En dyb brummen fra motoren forplanter sig i kabinen.

Styretøjet bliver skarpere, og undervognen strammes op, så ethvert vejbump forplanter sig op gennem ballerne til resten af kroppen. Men det gør ikke noget.

For præsenterer man AMG A45 S for en række sving, giver det pludselig mening, hvorfor undervognen skal være så hård i S+.

Du kan få bilen som både plug-in hybrid, mildhybrid og med diesel- eller benzinmotor. Foto: Niels Friis Bilanmeldelser Opladelig Ford Kuga er et oplagt valg for familien

Det er en hamrende effektiv maskine, og gennem sving har den så meget greb, at det føles, som om centrifugalkraften sørger for at holde bilen i sporet. Styretøjet er perfekt vægtet mellem at være tungt uden at blive en decideret træningssession for armene.

Skal det være ekstra vildt, kan man slå AMG'eren over i ' Drift Mode', hvor den er sat op til kontrolleret udskridning.

Da testturen foregik på offentlig vej, var det ikke en mulighed at afprøve den funktion.

AMG A45 S er en rå gadedreng, der ikke er bange for at slå fra sig. På sogneveje er der ikke meget, den ikke kan køre fra.

Designet er blevet skarpere på den nye Nissan Juke, men arven er ikke til at tage fejl af. Foto: Niels Friis Bilanmeldelser Ny udgave af trendsætter er en bedre bil

Konklusion
Med AMG A45 S beviser Mercedes, at de kan andet end at bygge biler, som er hurtige, når vejen går ligeud.

Det er en fantastisk underholdende fartmaskine, der samtidig byder på fornuftig plads. Men prisen kan hurtigt stikke af.

+

  • Motor

  • Køreegenskaber

  • Lyd

÷

  • Prisen løber op

  • Forbrug

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'One man - one engine'

Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis
 

Den hårdtpumpede 2-liters motor i AMG A 45 S er håndbygget på AMG-motorfabrikken i Affalterbach efter princippet 'One man - one engine'.

Som navnet antyder, betyder det princip, at det er én mand, der står for produktionen af én motor, så vedkommende står for at følge motoren hele vejen fra rå motorblok, til den ligger monteret i AMG-raceren.

Når man åbner motorhjelmen i bilen, finder man derfor et lille mærkat, som fortæller præcis, hvem der har stået for at bygge motoren i lige præcis den bil, man kører i.

Dermed er det også den enkelte mekaniker, som står til ansvar for, at motoren lever op til standarderne.

Designet på A4-modellen er præget af evolution frem for revolution, og det gør sig også gældende efter faceliftet. Foto: Niels Friis Bilanmeldelser Skal du køre langt? Så overvej denne komfortkonge

--------- SPLIT ELEMENT ---------

AMG


Mercedes-AMG GmbH, bedst kendt som AMG, er et datterselskab under Mercedes-Benz, hvis formål er at producere heftigere og mere sportslige udgaver af de almindelige Mercedes-personbiler.

AMG var i sin tid et selvstændigt tunerfirma, som var specialiseret i at pumpe flere kræfter ud af Mercedes-modeller, men selskabet blev endeligt opslugt af Daimlerkoncernen tilbage i 2005.

Engang kunne man ud fra tallene på en AMG-model se, hvor stor motoren var. Når man blev overhalet af en C 63 AMG, vidste man, at motoren var på lige under 6,3 liter, men sådan er det ikke længere. I dag er en C 63 AMG eksempelvis udstyret med en 4,0-liters V8 motor.

AMG har hjemme i Affalterbach i Tyskland, og over 1400 mennesker er ansat af selskabet, der blev grundlagt i 1967.

Mercedes-AMG A 45 S 4MATIC+

Pris (fra): 965.098 kr.

Pris (testbil): 1.194.193 kr.

Motor: R4 turbomotor

Gearkasse: AMG Speedshift 8G-DCT

Ydelse: 421 hk ved 6750 o./min.

Maks. moment: 500 Nm ved 5250 o./min.

Brændstofforbrug: 11,5 km/l

CO2-udledning: 194g/km

Acceleration (0-100 km/t.): 3,9 sek.

Topfart: 270 km/t.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

44 kommentarer
Vis kommentarer