Ford Fiesta kører røven af de andre

Ford Fiesta har klassens sjoveste køreegenskaber, en stærk motor og er letkørt. Plads og pris trækker ned

Designet er sportsligt, og Fiesta er køreglad som ingen andre i testen. Motoren er støjsvag og har masser af kræfter.
Designet er sportsligt, og Fiesta er køreglad som ingen andre i testen. Motoren er støjsvag og har masser af kræfter.

Ford Fiesta er noget så attraktivt som en mini, der taler lige så meget til følelserne som fornuften. Især på de krogede sogneveje, hvor den forfører med forrygende køreegenskaber og trods sin høje alder viser alle de andre vejen.

Du sidder perfekt
Mekanikken spiller dygtigt med. Gearskiftet er kort og kontant, koblingen let og præcis og motoren villig og veloplagt. Vores favorit er den 100 hestes Ecoboost, der snurrer lystigt og har bundtræk som en større motor, men alligevel et officielt forbrug på kun 23,3 km/l. Med multijusterbart rat og forsæder, der kan skubbes bagud i det uendelige, sidder selv høje chauffører perfekt i førersædet.

Rodet cockpit
Til gengæld virker selve cockpittet gammeldags med alt for mange knapper og ingen stor farveskærm. Taberen er også voksne bagsædepassagerer, der får klemt knæene, og deres bagage er der heller ikke ret meget plads til.

Testbilen, 1,0 Ecoboost Titanium, koster 163.410 kr., mens en billigere Trend starter fra 143.910 kr., dog uden bl.a. aircondition og alufælge. Fiesta er valget til de, der prioriterer design og køreglæde, men ikke så meget de praktiske dyder.

Læs om Opel Corsa

Læs om VW Polo

Læs om Peugeot 208

Læs om Skoda Fabia

OBS: En egentlig vinder er svær at udpege - alle bilerne fine på hver deres felter. Ford'en kører sjovest, Polo'en kan det hele, men har en høj pris, Fabiaen er lige så god som Polo, men støjer mere. Corsa ligger mellem Polo og Fiesta med fine langturskøreegenskaber og fin køreglæde. Men Peugeot taber - især på sin dårlige gearkasse.

 

1 af 2 Den meget letkørte minibil mangler dog plads i kabine og bagagerum og moderne farveskærm i cockpittet, der i det hele taget virker gammeldags.
2 af 2 Designet er sportsligt, og Fiesta er køreglad som ingen andre i testen. Motoren er støjsvag og har masser af kræfter.
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere