Kobekød for bilentusiaster

Mazda tager kampen op mod tyske premiumbiler med den nye 3, der oser af kvalitet og taler til din indre entusiast. Når ruten vel at mærke går udenom byen

Foto: Mathias Gram
Foto: Mathias Gram

Klaverets lyse klang blander sig med de syngende violiner, bratschen og celloen i Robert Schumanns klaverquintet. Tonerne daler ned fra højtalerne et sted i loftet og lægger sig som en dyne over bilerne i den københavnske parkeringskælder.

Her midt i Schumann-koncerten, som af uvisse årsager afspilles for fulde drøn i p-kælderen, står Mazda 3. En lille bil, der som et stykke japansk kobekød er bragt til Danmark for at vise, at der findes en anden og mere sjælden smagsoplevelse bag rattet, end den de gængse tyske schnitzler kan levere.

For at lykkes med den opgave er testbilen udstyret med en firecylindret benzinmotor på 2,0 liter, der yder 122 hestekræfter, samt det højeste udstyrsniveau, Cosmo. Det indeholder alt det, man har brug for, men får også prisen til at stige fra 250.000 til 296.000 kroner.

Sagnet vil vide, at en af hemmelighederne bag kobekødets kvalitet er klassisk musik. Om de japanske bilbyggere også hører Schumann på samlebåndet er usikkert, men Mazda 3 oser af kvalitet inden døre.

– Man kan jo næsten sove på den, lyder det overrasket fra min bedre halvdel, da hun første gang rører ved det pudelignende overtræk på instrumentbordet.

Sådan er det flere steder. Markante, svungne linjer på instrumentbord og døre sørger for at vende det meste af kabinen mod føreren, og i kanterne afsluttes de bløde materialer af mørke syninger. Her er heller ikke sparet på aluminiumslister, der på dørene løber over i Bose-højtalerne, som var de en integreret del af elektronikken.

Det ser eksklusivt ud, og de dyre fornemmelser forstærkes yderligere af, at knapper og greb er holdt på et minimum. Kun de vigtigste til klimaanlægget er bibeholdt, og Mazda har klogeligt undladt at fylde tomrummet ud med lysstriber, lir og store skærme. Det efterlader en minimalistisk kabine, der til fulde kan følge med de dygtigste tyske mærker.

Vi sætter kursen mod Gilleleje – og ikke mindst de små sogneveje undervejs. Inden vi når så langt, løber jeg dog ind i et problem, der kommer til at gentage sig: En cyklist forsvinder i den blinde vinkel under højresving. Det er ikke ualmindeligt i byen, men i Mazda 3 kan han være væk i flere øjeblikke.

Baggrunden er, at 3’eren har brede hofter. Mens det kan være et plus i nogle sammenhænge, betyder det her, at C-stolpen er meget bred. Kombineret med smalle bag- og sideruder gør det udsynet bagud begrænset – og i sidste ende gør det bykørsel i myldretiden mere anstrengende, end det allerede er.

Jeg aer bremsepedalen med foden. Sender gearstangen ned i tredje og drejer så bilen ind i svinget. Farten er en anelse højere, end jeg normalt ville gøre det, men Mazdaen reagerer veltilfreds på kommandoen og flyver gennem kurven som en greyhound på jagt efter en mekanisk hare.

Det er ikke, fordi den lille bil er specielt hurtig – de 122 heste skal bruge magelige 10,4 sekunder på at sende bilen fra 0 til 100 km/t. – men motoren er alligevel årvågen, og gearkassen stram. Kombineret med korte vandringer mellem gearerne gør det bilen til et ganske underholdende bekendtskab.

Her på de snoede veje nord for Gribskov kan det dog undre, hvorfor Mazda endnu ikke tilbyder en kraftigere benzinmotor til 3’eren. I sammenligning med eksempelvis Mercedes-Benz A-Klasse, der fås med et væld af motorer, er japanerne bagefter.

At Mazda 3 ikke er kompromisløst målrettet entusiaster, bliver også tydeligt, når man spidser ører. Motorlyden er nemlig dæmpet så meget i kabinen, at den lydmæssige del af glæden ved at sparke bilen gennem svingene udebliver. Til gengæld gør det bilen komfortabel, når landevejen fortsætter i lige linje.

Konklusion
Den nye Mazda 3 skiller sig ud fra mængden. Mens kabinen er en opvisning i kvalitet og minimalistisk design, formår resten af bilen at gøre køreoplevelsen involverende – omend lidt afdæmpet. Den manuelle gearkasse tager meget af æren for denne bedrift, for selv om motorens 122 hestekræfter slår til, virker den en anelse splejset i nogle situationer.

I byen føles bilens C-stolpe enorm, selv om bilens sikkerhedssystemer gør deres for at hjælpe.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Proppet med udstyr

Foto: Mathias Gram
Foto: Mathias Gram
 

Mazda 3 har fra laveste udstyrsniveau adaptiv fartpilot, blindvinkelalarm og nødbremse med fodgængergenkendelse som standard. Bevæger bilen sig ud af sin vognbane, sørger et system også for at advare med lyd, ryste rattet og i sidste ende selv styre bilen væk fra linjen.

Det virker godt – med én undtagelse: Ved en enkelt lejlighed bremsede bilen voldsomt op, fordi den forankørende, der netop var kørt ind på en afkørselsrampe, bremsede i sin bane.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hey Macarena!

Foto: Mathias Gram
Foto: Mathias Gram
 

Det er en fornøjelse at sidde på forsædet af Mazda 3. Men skal jeg sidde på bagsædet bag mig selv (jeg er 190 centimeter høj), skraber min hovedbund mod loftet og mine ben mod forsædet.

Inden jeg kommer så langt, skal jeg dog først ind på bagsædet, og det kan godt være en udfordring for en person på min størrelse. Dørrammen er smal, og bilens skrånende taglinje virker næsten som en limbostang, som jeg skal kante sig ind under.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En velformet bagende

Foto: Mathias Gram
Foto: Mathias Gram
 

Mazda 3’s ydre linjer giver bilen karakter, men forringer også udsynet bagud. Sikkerhedsystemerne, der følger med testbilens højeste udstyrsniveau, hjælper dog lidt på det: Her er bakkamera (tilgængeligt fra mellemste udstyrsniveau) og en nødbremse, der standser bilen, hvis den opdager krydsende trafik bagved.

Via infotainmentsystemet er det også muligt at se 360 grader rundt om bilen – en stor hjælp eksempelvis ved parallelparkering i byen.

Mazda 3

Testbilen: Skyactiv-G 2.0 Cosmo

Pris (fra): 250.000 kroner

Pris (testbilen): 295.500 kroner

Motor: 2,0 liter, 122 hk, 213 Nm

Brændstofforbrug: 15,9 km/l

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere