Kun Smart på et enkelt punkt

Den lille Smart Fortwo overhales af de moderne mikrobiler på flere punkter, men på ét punkt slår den konkurrenterne

Hvad man ikke har i størrelsen, må man kompensere for i gørelsen. Det prøver Smart på, men den nye generation af mikrobiler giver mere værdi for pengene. (Foto: Christian Schacht)
Hvad man ikke har i størrelsen, må man kompensere for i gørelsen. Det prøver Smart på, men den nye generation af mikrobiler giver mere værdi for pengene. (Foto: Christian Schacht)

Den lille bybil Smart var klart forud for sin tid, men spørgsmålet er, om ikke tiden har indhentet den?

En lang række mikrobiler byder nemlig også på kompakte dimensioner, men kan tilbyde transport til fire eller endda fem personer – og til samme pris fra 89.900 kr.

Se også: Smadrer lejet bryllupsbil til 2,3 millioner  

En ting har Smart Fortwo dog for sig selv: Bilens størrelse gør det muligt at parkere bilen på pladser, som ingen andre kan være på – samtidig med at den vender, uden at det bliver nødvendigt med en trepunktsvending.

Det er til gengæld utilgiveligt, at Smart Fortwo har så lange døre, at en parkering i en bås gør, at du skal vride dig ud.

Køreegenskaber forbedret væsentligt
Retfærdigvis skal det siges, at den nyeste generation er blevet så voksen, at den faktisk er til at holde ud at køre på motorvejen, og i det hele taget er køreegenskaberne forbedret væsentligt, og servostyring er nu standard.

Se også: Tusinder af biler i fare for nøgleløst tyveri  

Modelprogrammet er til at overskue med to varianter, der har hhv. 61 eller 71 hk, hvor vi kører den kraftigste til 99.900 kr. Der er også en afstandsalarm, der bipper, hvis man kører for tæt på den forankørende, men ingen nødbremse, der rent faktisk kan få køretøjet til at standse, hvis man overser en forhindring i bytrafik.

Afmålt motorkraft
Selv med 71 heste i stalden er den dog langt fra at være kvik, til gengæld er den ret støjsvag, og brændstoføkonomien er på niveau med de bedste af konkurrenterne.

Se også: Ny bil for 1.500 kroner om måneden  

Smart kører desværre ikke helt så rapt, som den ser ud: Ikke nok med at motorkraften kun lige er tilstrækkelig, styretøj og gear spiller heller ikke med til skæg og ballade. På motorvejen er der desværre også en tendens til, at bilen sejler i sidevind.

Unikt overblik
Men Smart lever af at være unik; af at det kan være en kvalitet i sig selv at være mindst.

På den måde fungerer den faktisk: Smart begynder, hvor fødderne er, og slutter kun få centimeter bag ryggen, så overskueligheden er i en klasse for sig, og bag rattet tænker man sjældent over, at man kører i verdens mindste bil. Man sidder godt, og bagagerummet er ikke mindre end i en Toyota Aygo.

Det er første gang, at verden ser et 100 pct. eldrevet bybilskoncept i denne størrelse, som samtidig er integreret med den kollektive trafik Bilnyheder - 14. aug. 2015 - kl. 08:04 Dårlig start for storstilet delebil-ordning  

Selvfølgelig er den for dyr, for lille og for skrabet, hvis man sammenligner med en familieduelig mikrobil til samme pris, men nogle vil helt sikkert finde den så smart, at de bare må have en.

24 kommentarer
Vis kommentarer