Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Lamborghini Aventador S: Genialt galskab på dansk asfalt

Den ultimative tyr er tæmmet de rette steder, men har til gengæld fået plads til at sparke ud, hvor det giver mening

Se superbilen i aktion her.

Den grønne maskine optager kun få kvadratmeter i det store hus, hvor Lamborghini Copenhagen holder til. Men i samme øjeblik benzinen skydes ind til de 12 cylindre, fylder bilen øjeblikkeligt det hele. Tolv cylindre, der elsker de høje tal på omdrejningstælleren.

Det er tydeligt, at selvom vi står overfor en ny model, så holder den stadig fast i en af mærkets tydeligste karaktertræk – du skal ikke være sky, hvis du kører Lamborghini.

Aventador S er en opdateret version af den gængse model, hvis en Lamborghini da kan være det. Den vil den være den ultimative bil, der fungerer i dagligdagen. For bare en model-generation siden havde man ikke skrevet dét mærke i samme sætning som 'dagligdag', men den nye S’er skal vise, at mærket kan bruges på mere end solskinsdage.

Se også: Legendarisk bilmærke vil med på hyperpopulær bølge

Og hvilket land er mere oplagt at afprøve den påstand i end vores nation. Til min store overraskelse er italienerne enige. Lad bare bilen smage dansk asfalt, og den regn, der dækker den.

Min rute starter i byen, og det er tydeligt, at gearkassen hellere vil arbejdes hårdt. Hele bilen føles mere mekanisk og involverende, end hvad man ellers er vant til i 2017. Styretøj, gearkasse og motor giver tydelig respons gennem rattet, og det giver mere føling med bilen. S’eren genkendes på en ny frontspoiler og udstødningssystem, placeret centralt i en mere aerodynamisk bagende.

De nye karrosseridele øger aerodynamikken med mere end 50 procent, og bagenden har 130 procent bedre udnyttelse af luften.

Køreindstillingen giver mulighed for at tilpasse bilens styretøj, speederrespons og undervognen. Foto: Simon Brix
Køreindstillingen giver mulighed for at tilpasse bilens styretøj, speederrespons og undervognen. Foto: Simon Brix
 

Allrounder
Ved by-hastigheder imponerer Aventador S ved en relativ civil adfærd. Speederen er nem at dosere, og den opfører sig passende; mindre drama, mere komfort.

Komplimentet kan virke malplaceret til en Lamborghini, men det giver dig oftere lejlighed for at hoppe bag rattet af den i dagligdagen.

Snuden skal stadig hæves, når jeg skal over et vejbump eller en kantsten, men derudover glider bilen problemfrit i trafikken. Det kompliment er ikke slidt blandt biler fra den italiensk by Sant'Agata Bolognese.

Den ændrede front hæk giver overordnet 50 procent mere downforce. Foto: Simon Brix
Den ændrede front hæk giver overordnet 50 procent mere downforce. Foto: Simon Brix

Efter at have passeret et vejarbejde med hullet asfalt og høje bump er bytrafikken overstået, og et regnvådt dansk landskab åbner sig op. I acceleration på en motorvejsrampe kan man mærke, at der er arbejdet med speederresponsen. Den er mere præcis, og det giver en større oplevelse af at være i kontrol som kører. Det mindste vip på speederen kaster bilen fremad og dine organer i modsat retning.

Den kan stadig give præcis den adfærd, som jeg forventer af mærket. I midterkonsollen sidder en ny tilføjelse på det lille panel til køreindstillinger.

En fjerde mulighed, udover Strada til gaden, Sport til sjov, Corsa til banen. Nemlig Ego til en helt skræddersyet oplevelse. Derved kan bilen både håndtere ujævne veje, samtidig med at den giver fuld fornøjelse af lyden fra motoren bag mig. Den har fået ekstra kræfter, så der nu er 740 hestekræfter fra V12’eren. Samtidig sørger magnetisk affjedring for endnu større tilpasningsevner.

Den vigtigste tilføjelse på Aventador S er aktiv firehjulsstyring. Foto: Simon Brix
Den vigtigste tilføjelse på Aventador S er aktiv firehjulsstyring. Foto: Simon Brix

Firehjulsstyring
Jeg klikker bilen i Sport, og på en snoet landevej viser bilen sin vigtigste nyhed: Aktiv firehjulsstyring. Det betyder, at jeg nemmere får bagenden med rundt i skarpe sving, fordi den drejer med. Det giver også bedre mulighed for at lade motoren arbejde, og kombineret med firehjulstrækket kan man oftere gøre det.

Når det sker, lyder det absolut himmelsk. Lyden er ulig noget andet, og først ved 8,400 omdrejninger skal der et nyt gear til. Den er ren galskab i accelerationerne, og den klarer dem langt mere dramatisk end konkurrenterne, fordi motorens lyd er så særpræget.

Det er her, den vækkes til live, men Aventador S er en mere helstøbt bil, fordi den kan slå arrigheden til og fra. Det er en mere helstøbt bil, som du faktisk kan krydse et nordisk land i uden de tidligere uundgåelige kompromiser.

Specifikationer

Lamborghini Aventador S

Motor: 6,5 l V12, naturligt aspireret

Effekt: 740 hestekræfter v. 8400 o/min.

Moment: 690 Nm v. 5500 o/min.

Gearkasse: 7-trins

0-100 km/t: 2,9 sekunder

0-200 km/t: 8,8 sekunder

0-300 km/t: 24,2 sekunder

Tophastighed: 350 km/t

Pris: Lamborghini Aventador S koster fra 2.103.702 DKK + moms og afgift. Pris inkl. ekstraudstyr, moms og afgift: 7.221.955 DKK Bilen kan sæsonleases privat med seks aktive og seks passive måneder:

Ydelse pr. måned i de aktive måneder: 97.111 DKK inkl. moms

Ydelse pr. måned i de passive måneder: 5.050 DKK inkl. moms

Førstegangsydelse: 450.000 DKK inkl. moms

Depositum: 150.000 DKK inkl. moms, returneres efter leasingperiode.

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen