Opel Corsa: En sporty cruiser

Størst i bagsædet, mindst støj og masser af kvalitetsfornemmelse i ny Corsa. Tilbageskuende design, fjollede kabinesvipsere og manglende sikkerhedssystemer trækker ned

Måske ikke det mest spændende design, men fin mekanik, høj kvalitet og støjsvag motor.
Måske ikke det mest spændende design, men fin mekanik, høj kvalitet og støjsvag motor.

Lad os slå det fast med det samme. Den nye Corsa tager syvmileskridt væk fra den kedelige - men dog velfungerende - forgænger og disker op med en fremragende ny motor og en cool farveskærm i cockpittet.

Solid og homogen
Motoren udgør et af højdepunkterne i den nye Corsa. Den er ikke så råstærk som Ford-motoren, men et let antrit og meget lidt mekanisk støj trækker i den rette retning. Vi triller heller ikke mange kilometer, før det er tid til at konstatere, at bilen virker solidt skruet sammen og er gennemsyret af en meget homogen fornemmelse. Styretøjet er let og præcist og køreegenskaberne er næsten sporty uden dog helt at nå Fiesta på det punkt. Bag rattet er der god fornemmelse af høj kvalitet. Den røde tråd er den smarte syv tommer farveskærm, som dog kun er standard i topmodellerne, Cosmo og Sport og ellers koster 5.000 kr. ekstra.

Et par svipsere
Du har en oplevelse af at sidde i en dyrere bil. Men der er et par svipsere: Den flotte skærm blænder om natten og kan ikke blændes ned. Desuden er en del af knapperne godt gemt bag rattet og umulige at betjene, mens du kører. Det kan undre at Opel ikke har styr på den del - især fordi Opel pr. tradition er logikkens og ergonomiens ven.

Men generelt er der andre knödel på suppen hos det tyske mærke end vi er vant til fra den kant. Der er således rigtig god plads på bagsædet, hvor Corsa er en klar vinder.

Størst i bagsædet
Til gengæld er Corsa yderst støjsvag på motorvejen, ikke mindst takket være det sjette gear.

Testbilen, 1,0 T Enjoy, har læderrat, 15 tommer stålfælge, LED-kørelys og aircondition, til prisen på 159.990 kr. Til gengæld trækker det ned, at den nye Corsa ikke har auto-brems (som selv stopper op for forhindringer) og ikke engang kan bestilles med det.

Læs om VW Polo

Læs om Ford Fiesta

Læs om Peugeot 208

Læs om Skoda Fabia

OBS: En egentlig vinder er svær at udpege - alle bilerne fine på hver deres felter. Ford'en kører sjovest, Polo'en kan det hele, men har en høj pris, Fabiaen er lige så god som Polo, men støjer mere. Corsa ligger mellem Polo og Fiesta med fine langturskøreegenskaber og fin køreglæde. Men Peugeot taber - især på sin dårlige gearkasse.

1 af 2 Slut med nikotingule instrumenter og søvndyssende layout. Den nye Corsa er frisk. Gearkassen er rigtig fin. Det er dødirriterende at du ikke kan skrue ned for lyset i skærmen om natten. Dét skal Opel ha' styr på.
2 af 2 Måske ikke det mest spændende design, men fin mekanik, høj kvalitet og støjsvag motor.
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere