Annonce:
Annonce:

På skovtur i elbil

Offroad: Toyota har store forhåbninger til elbilen BZ4X, og den japanske bilgigant fremhæver, at den kan mere end de fleste biler, når asfalten hører op. Vi tager en tur i terrænet i elbilen

Elbilen BZ4X kan mere, end man skulle tro, når asfalten hører op. Foto: Toyota
Elbilen BZ4X kan mere, end man skulle tro, når asfalten hører op. Foto: Toyota
Annonce:
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

Ekstra Bladet Biler var inviteret til Tirsbæk Gods af Toyota Danmark A/S.

Tirsbæk Gods (Ekstra Bladet Biler): Med let forsigtighed triller vi ud i sandgraven ved offroadanlægget ved Tirsbæk Gods uden for Vejle. Elbilen glider ubemærket hen over det bløde, våde sand, og fordi der ikke er nogen brummende motorlyd, føles det næsten, som om vi svæver hen over sandet på et flyvende tæppe.

Toyota har som så mange andre bilproducenter bygget en høj elektrisk familiebil, men japanerne har et es i ærmet i forhold til konkurrenterne. BZ4X, som elbilen mundret hedder, er nemlig mere kapabel, når asfalten hører op, end man lige skulle tro.

Derfor har Toyota Danmark inviteret motorpressen til det såkaldte Land Rover Experience Center ved Tirsbæk Gods for at demonstrere, at man sagtens kan køre offroad i en elektrisk familiebil.

Med plastskærmene ligner BZ4X også en off-roader. Foto: Toyota
Med plastskærmene ligner BZ4X også en off-roader. Foto: Toyota
 

Annonce:

Foruden at BZ4X fås i en forhjulstrukket version, kommer den nemlig også med firehjulstræk, hvor en ekstra elmotor på bagakslen giver både flere kræfter og i sagens natur - firehjulstræk.

Og Toyota benytter også gerne lejligheden til at fortælle om ord som vadedybde, downhill assist control og terræn-køreprogrammer, der normalt er begreber, vi kender fra mere udprægede offroadere.

På mudrede, stejle skovveje i det kuperede landskab ved godset beviser BZ4X, at den reelt kan køre offroad. Faktisk virker elbilen til at have let ved at bevare kontrollen, selv når underlaget bliver meget efterårsfedtet, og de 218 hk og 337 Nm er lette at dosere med speederen, så det hele ikke ender i hjulspin.

BZ4X er samtidig udstyret med diverse elektroniske hjælpemidler, der er medvirkende til, at selv mere uerfarne offroadchauffører kommer sikkert gennem strabadserne.

Foto: Toyota
Foto: Toyota
 

Annonce:

Særligt systemet kaldet Grip Control imponerer mig. Når man slår det til, sørger bilen selv for at holde en konstant fart gennem terrænet, uanset om terrænet går lige ud op eller ned. Selv daunderlaget er fedtet og mudret på en skråning, sørger BZ4X for at holde den fart, som jeg har bedt den om, op af den stejle vej.

Systemet virker op til 10 km/t, og da jeg skal ned af bakken igen, sørger systemet også for, at farten forbliver lav.

Knappen til at skrue op og ned for farten er lidt underligt placeret i højre side af centerkonsollen, så den næsten er lettere for passageren end føreren at betjene, men det er trods alt sjældent, at ejerne vil bruge systemet, så det er nok et mindre problem.

I hvert fald er systemet meget velfungerende og sikrer, at selv meget grønne offroad-bilister kan klare sig sikkert gennem uvejsomt terræn.

BZ4X kan selv hold farten lav på nedkørsler. Foto: Toyota
BZ4X kan selv hold farten lav på nedkørsler. Foto: Toyota

Ved Tirsbæk Gods bliver der denne dag ikke mulighed for at køre elbilen gennem vand, men Toyota fortæller, at BZ4X kan klare vanddybder på op til 50 cm, og fordi de har inkorporeret ekstra beskyttelse af batteripakken, kan man sagtens køre sin BZ4X gennem en seriøs omgang vand, uden at det ender med samme resultat, som smed man en hårtørrer i et badekar.

Annonce:

Så hvad kan man egentlig bruge firehjulstræk i BZ4X til?

Ja, naturligvis det åbenlyse. Det sikrer at skulle man en dag have lyst til at bevæge sig væk fra asfalterede veje og tage på eventyr, er elbilen klar på opgaven. Den er bygget til det, og takket være systemer som Grip Control kan selv uerfarne køre ud i terrænet og lade bilen stå for at tackle udfordringerne selv.

Kabinen er stilren og domineret af mørke farver. Foto: Toyota
Kabinen er stilren og domineret af mørke farver. Foto: Toyota

Derudover viser BZ4X på de glatte, bladbefængte asfaltveje i området omkring Tirsbæk Gods, at firehjulstrækket er med til at give en mere sikker og tryg kørsel.

Er det 25.000 kroner værd, som er prisen, det koster at opgradere til firehjulstræk? Det kan det sagtens være for nogle.

Annonce:

Bor man eksempelvis ned ad en grusvej eller lignende, kan firehjulstrækket sikre, at man også kan komme hjem, hvis grusvejen en dag skulle være dækket af sne eller fyldt med store huller. Bor man i parcelhus med perlegrusindkørsel og ved, at man aldrig bevæger sig ret langt væk fra asfaltvejene, er pengene formentlig brugt bedre et andet sted.

Så får man til gengæld også en længere rækkevidde, for firehjulstrækket tager lidt af rækkevidden.

Foto: Toyota
Foto: Toyota
 

Konklusion
Toyota BZ4X imponerer reelt stort i terrænet. Den kan langt, langt mere, end hvad de fleste ejere nogensinde vil udsætte elbilen for. Om man så har brug for den slags, må man selv tage stilling til, men Toyota fortjener ros for, hvad BZ4X formår offroad.

Toyota BZ4X 4x4

Pris (fra): 444.990 kr.

Motor: Elektrisk for og bag

Gearkasse: Automatisk

Ydelse: 218 hk

Moment: 337 Nm

Batteripakke: 71,4 kWh

Ladning: Op til 150 kW

Rækkevidde: 461mkm

Acceleration (0-100 km/t): 6,9 sek.

Topfart: 160 km/t.

Der er rigtig mange penge at spare på den helt rigtige finansiering af bilkøbet. Bliv klogere lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: