Polo får en opkvikker - men bør du købe den?

Volkswagen har opdateret den populære Polo, som stadig er en god allrounder. Men den møder modstand fra tyskernes egne linjer

Polo ligner i høj grad stadig sig selv, men fronten er faktisk ny. Foto: Niels Friis
Polo ligner i høj grad stadig sig selv, men fronten er faktisk ny. Foto: Niels Friis

Bilens indbyggede navigationssystem viser mig automatisk, hvor de nærmeste ladestandere er, da jeg kører ind gennem byen.

Dem har jeg ikke så meget at bruge til, for jeg befinder mig i et eksemplar af den faceliftede Volkswagen Polo, som er udstyret med en trecylindret benzinmotor.

Hvorfor det alligevel skal vise sig, at navigationen er ude i en større profetisk konklusion, end jeg lige havde forventet, vender jeg tilbage til.

Den nuværende generation af Volkswagen Polo kom på gaden i 2017 og er sidenhen blevet solgt i flere end 17.000 eksemplarer i Danmark.

Dermed har modellen konsekvent ligget blandt de mest populære modeller blandt minibilerne, og nu har Volkswagen så besluttet, at det er tid til en opdatering.

Med faceliftet har Poloen fået et ansigtsløft, som betyder, at designet skal minde mere om det, man finder på større VWmodeller som Tiguan og Arteon.

I praksis skal man vist være Volkswagen-medarbejder for at kunne se designinspirationen fra de større modeller. For vi andre almindelige er det mest iøjnefaldende, at baglygterne nu har fået en anden karakteristik end tidligere.

Den nye Polo kan fås i fire forskellige udstyrsvarianter, som hedder Polo, Life, Style og R-Line, og hvad angår motorer, står valget mellem en 1,0-liters MPImotor med 80 hk, en 1,0-liters TSI-motor med 95 hk og en 1,0-liters TSI-motor med 110 hk.

Desuden kommer bilen med enten fem-eller seks-trins manuel gearkasse og syv-trins DSG-gear.

Er man til ekstra mange kræfter, kommer VW også senere med en afløser til GTI'en, som var voldsomt populær i Danmark. Bilen, som jeg befinder mig i, er en Style med 110 hk og DSG-gear.

I kabinen er digitalt cockpit standard uanset udstyrstrin. Foto: Niels Friis
I kabinen er digitalt cockpit standard uanset udstyrstrin. Foto: Niels Friis
 

På vejen opleves Poloen som en typisk Volkswagen. Det er positivt, for det er lig med et miks mellem komfort og sport, hvor langtursegenskaberne er gode, uden at det er gået ud over styretøjets skarphed og undervognens evner, hvis man kører ud på snørklede veje.

Med den syv-trins automatgearkasse og en støjsvag benzinmotor med 115 hk er Volkswagen Polo anno 2021 både meget velfungerende i byen og på motorvej, og samspillet mellem motor og automatgearet er meget harmonisk.

Kører man meget på motorvej, er det oplagt at få fingrene i den avancerede adaptive fartpilot, kaldet Travel Assist, som allerede er med fra næstlaveste udstyrspakke, Life.

Med den kan Poloen hjælpe til i stor udstrækning med kørslen, ligesom den også tilbyder hjælp i potentielle nødsituationer. Volkswagen Polo er den første model i sin klasse, som byder på delvist selvkørende teknologier.

Netop mængden af udstyr er en af den opdaterede Polos styrker.

Volkswagen oplyser, at udstyrsniveauet er løftet, så et eksemplar af den nye Polo med næstlaveste udstyrstrin, Life, matcher udstyret på Polo Highline i det udgåede modelprogram.

LED-baglygter er standard, og designet med båndet ind i bagklappen er nyt. Foto: Niels Friis
LED-baglygter er standard, og designet med båndet ind i bagklappen er nyt. Foto: Niels Friis
 

Det pæne standardudstyrsniveau i Poloen, som blandt andet tæller digitalt cockpit, LED-lygter og automatisk nødbremse, gør også, at er pladsforholdene ikke det allervigtigste parameter for dig, kan du overveje at vælge en højt udstyret Volkswagen Polo i stedet for en mere skrabet Volkswagen Golf.

Langt hen ad vejen er Poloen nemlig en lige så velfungerende bil, at den kan fungere som et alternativ til en Golf. Men Poloens store udfordring gemmer sig faktisk et andet sted i Volkswagens egne rækker.

Navigationens visning af ladestandere på min rute giver nemlig et vink med en vognstang.

Med alt ekstraudstyr løber testbilen op i en pris på lige over 300.000 kr., og hvis du alligevel er oppe i det prisleje for en VW, skal du overveje at lægge de samme penge for en elektrisk Volkswagen ID. 3 med en rækkevidde på over 400 km.

Selv hvis du kigger på den billigste Polo til en startpris på 209.995 kr., kan det være overvejelsen værd at købe en ID. 3' er til en startpris på 299.995 kr. i stedet, da en elbil er billigere i drift.

Konklusion
Selvom Volkswagen Polo i den nye, friskere version er en velafstemt bil, som kan konkurrere med den større Golf, slår den ikke benene væk under én. Man bør derfor også tage et kig på en elektrisk ID. 3' er.

+

  • Udstyr

  • Køreegenskaber

  • Motor og gearkasse

÷

  • Minimal designændring

  • Prisen løber op

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Denne skal du gå efter


Volkswagens egne forventninger siger, at den næstlaveste udstyrstrin, Life, bliver den mest populære herhjemme, og set herfra er anbefalingen da også, at det er den model, som ser mest attraktiv ud.

Life byder nemlig på et pænt niveau af standardudstyr, som blandt andet tæller et midterarmlæn med to USB-porte, center airbag og højdejusterbare forsæder.

Desuden får man i Life en førerassistentpakke, som byder på parkeringssensorer for og bag, parkeringsassistent, vejbaneassistent og blindvinkelalarm.

Hertil kommer den særlige IQ. Drivepakke, som indeholder den adaptive fartpilot og Travel Assist.

Den billigste Life-version er med en 1,0-liters TSI-motor med 95 hk og fem-trins manuelt gear. Den koster fra 209.995 kr., og for 20.000 kr. mere får du DSG-automatgearet.

Skal man op i næste udstyrstrin, Style, er merprisen 35.000 kr., og det er umiddelbart svært at se, hvorfor det skulle være merprisen værd.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Volkswagens forventninger til salget


Hos Volkswagen Danmark er der af gode grunde store forventninger til salget af den nye Polo. VW forventer, at Polo Life med 95 hk fra en 1,0-liters TSImotor og DSG-gearet bliver den mest populære model blandt de danske bilkøbere med en forventet salgsandel på over 30 procent.

12 procent forventes at vælge samme variant, men med fem-trins manuelt gear.

Modellen, som testbilen er et eksemplar af, vil ifølge VW's forventninger udgøre 10 procent af Polo-salget.

Volkswagen sigter efter, at hver femte Polo-køber vil vælge GTI-versionen, som har en 2,0-liters TSImotor, 207 hk og DSG-gear. Forgængeren var den suverænt mest solgte GTI-bil herhjemme.

Volkswagen Polo 1,0 TSI Style

Pris (fra): 209.995 kr.

Pris (testbil): 302.265 kr.

Motor: Trecylindret 1,0-liters TSI

Gearkasse: Syv-trins DSG-automatgear

Ydelse: 110 hk

Moment: 200 Nm

Brændstofforbrug: 17,9 km/l

CO2-udledning: 126 g/km

Acceleration (0-100 km/t.): 10,4 sek.

Topfart: 195 km/t.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag