Rå lyd og mere power: Ny Audi rammer plet

Audi S4 er effektiv køreglæde pakket ind i diskrete detaljer. Teknikken er avanceret, og lyden mere pågående end normalt for en turbo-V6’er

Lidt flere folder, lidt skarpere, men stadig med et ansigt, der ligner den tidligere Audi S4. På vægten har S4 tabt 75 kilo i den nye version. Foto: Audi
Lidt flere folder, lidt skarpere, men stadig med et ansigt, der ligner den tidligere Audi S4. På vægten har S4 tabt 75 kilo i den nye version. Foto: Audi
Følg Biler
Følg Bilanmeldelser

(Frankfurt) Ekstra Bladet: Lidt mere design, meget mere motor og fokus på at det skal være en oplevelse at køre bil. Sådan er Audi S4, der er power-udgaven af den rolige slipsedreng, Audi A4.

Tidligere var S4-motoren udstyret med kompressor, men i den nye version har Audi brugt turbo i en ny V6'er. Effekten er øget en smule til 354 hestekræfter og den leverer et massivt moment på 500 Nm allerede fra lige under 1400 o/m.

Ægte slagvolumen
Lyden er vigtig i S4, og her bruger Audi to mekaniske ventiler i udstødningen til at skabe et lydunivers, der ændrer sig alt efter, hvordan du har sat bilen op.

Grundlæggende er der forholdsvis meget sound i den nye S4, og det vil måske kræve lidt tilvænning, hvis man bytter fra den foregående model, der var mere tyst.

Se den nye konge i luksusklassen  

Da Audi i forrige generation af S4 skiftede fra suge-V8'er til en V6 med kompressor, gik lydniveauet lidt ned, og det var der måske nogle, der fandt for afdæmpet og kønsløst.

Det er med den oplysning i baghovedet, at man skal bedømme lyden i den nye S4, for der er faktisk en meget dyb og lækker brummen i bilen, selv når du triller rundt med få omdrejninger på tælleren.

Dermed lægger S4 også god afstand ned til de almindelige udgaver af A4, som bestemt ikke behøver være sløve. I stationcarudgaven Avant kan man nemlig få op til 272 dieselhestekræfter som den stærkeste option i Danmark.

Virtuel standard
Vi prøver S4 på tysk asfalt og med alt det udstyr, der kan leveres til S4. Det vil sige 19" hjul, adaptiv undervogn og alt i elektronik.

Med Audi Drive-Select kan alt tilpasses dine ønsker, og på 19" hjul er bilen selv i comfortindstillingen til den hårde side, så 18" passer bedre, med mindre du ikke kan undvære det skarpe look, der følger med helt fyldte skærmkasser.

Vejrguderne har dømt fugtig asfalt, og testruten byder på myriader af sving med forskellig radius krydret med enkelte proptrækkersving, hvor man ikke kan se hele vejen gennem svingkombinationen, hvilket øjeblikkeligt udløser svedige håndflader.

Alfa hænger i en tynd tråd: Ny model skuffer  

Alle biler har sportsdifferentiale, og S4 imponerer med masser af greb, takket være mulighed for at sende 85 procent af kræfterne til bagakslen med mest til det yderste baghjul.

Ser godt ud og er diskret
Det er værd at dvæle lidt ved bilens design, hvor det med få virkemidler lykkes designerne at få bilen til at se meget mere skarp ud end en gennemsnitlig dansk Audi A4 med mindste leasingpakke.

Det lykkes uden at bilen bliver for sportslig med store spoilere og lir. Audi rammer plet med designet på S4.

Digital drøm: Peugeot satser stort i familieklassen  

Bilen ser muskuløs ud, uden at den på nogen måde råber op om potentialet, og at den kan piske til 100 km/t på under fem sekunder. Jo, den nye S4 er den hurtigste nogensinde og et nøk hurtigere end konkurrenterne, der hedder BMW 340i og Mercedes-Benz C43 AMG.

Tager du en sedan er accelerationstiden 4,7 sek., mens den lidt tungere stationcar Avant bruger 4,9 sek.

S4 er den foreløbige topmodel i A4-rækken, og en del udstyr er derfor standard såsom LED-matrix-lygter, og i det indre er virtuelt cockpit med brutal omdrejningstæller i midten standard, og det samme gælder 8-trins automatgear.

Priserne på S4 ventes klar inden for få uger, og som sedan kostede bilen tidligere 905.200 kroner. Den nye har mere udstyr, så priserne ventes at stige lidt.

Ekstra Bladet var inviteret til Frankfurt af Audi.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+