Toyotas nye cityjeep: Sportslig crossover som er sjov at køre

Den nye Toyota er en velfriseret cityjeep, der nok ser barsk ud, men alligevel er behagelig at køre i

Toyota C-HR er en virkelig velkørende og anderledes crossover i klassen, hvor Nissan Qashqai, den nye Peugeot 3008 og Seat Ateca huserer. Foto: Toyota
Toyota C-HR er en virkelig velkørende og anderledes crossover i klassen, hvor Nissan Qashqai, den nye Peugeot 3008 og Seat Ateca huserer. Foto: Toyota

Se også 'Topfarts' anmelder, Anders Berners vurdering af Toyota C-HR i tv-klippet herover

(Barcelona) Ekstra Bladet: Man kniber sig lige i armen, når man ser den nye Toyota C-HR første gang. Modelprogrammet fra Japanerne er ellers af den mere fantasiforladte slags: Nok pålidelige biler, men ofte også så selvudslettende og søvndyssende at se på og køre i, at indtagelsen af koffein-piller burde være lovpligtig for Toyota-chauffører.

Se også: Her er det grå gulds yndlingsbiler

Men nu sker der pludselig noget. Toyota smider hæmningerne og det i en grad så, den nye C-HR ligner noget, der er skabt efter indtagelse af adskillige flasker saké.

Årsagen er simpel: Toyotas trofaste kunder bliver ældre, og skal mærket blive ved med at være verdens største, er det nødt til at finde på noget nyt og fristende, der kan tiltale et yngre publikum.

Skærmen fylder godt op i kabinen og er forholdsvis let at finde rundt i. Toyota tilbyder dog ikke Apple Carplay eller Android Auto. Foto: Toyota
Skærmen fylder godt op i kabinen og er forholdsvis let at finde rundt i. Toyota tilbyder dog ikke Apple Carplay eller Android Auto. Foto: Toyota
 

Toyota C-HR, der på engelsk står for Coupé High-Rider (et coupé-lignende køretøj med høj frihøjde og høj siddeposition), markerer sig da også lynhurtigt med sit i øjenfaldende, dramatiske og vovede design, som er præget af skarpe kanter, ligesom de finurlige papiræsker, japanerne pakker sushi og andet guf ind i.

Se også: Mercedes laver helårs-cabriolet - den har dog et enkelt minus

Gækken er med andre ord slået løs både ud- og indvendigt. Men lad os først lige slå fast, at selv om det finurlige design sender tankerne i retning af en Nissan Juke, så befinder C-HR sig størrelsesmæssigt i klassen, hvor bl.a. Nissan Qashqai, den nye Peugeot 3008 og Seat Ateca huserer. En direkte konkurrent kunne også være Audis nye Q2.

Priserne er omtrent på niveau med de to sidstnævnte og starter ved 289.995 kr. for udstyrsniveauet C-ENTER.

Rimelig plads
Den høje bil giver godt udsyn over trafikken, ind- og udstigning foregår elegant og uden risiko for ømme rygstykker. Bag rattet vil især yngre mennesker straks føle sig hjemme, for bilens cockpit har en moderne farveskærm og er i det hele taget sportslig i layoutet.

Den coupeagtige taglinje koster lidt plads på bagsædet og omme i bagagerummet, der er mindre end konkurrenternes. Foto: Toyota
Den coupeagtige taglinje koster lidt plads på bagsædet og omme i bagagerummet, der er mindre end konkurrenternes. Foto: Toyota

Set fra førersædet ligner cockpittet et teenager-skrivebord med en iPad og holdere til coladåser inden for rækkevidde.

I øvrigt er bagsædet heller ikke tosset at sidde på. De højeste vil nok savne plads til frisuren under det skrånende tag - ligesom chaufføren savner udsigt skråt bagud - og hvad værre er: Bagsædepassagerer har nærmest intet udsyn til siden gennem de små skydeskår af sideruder, og har du børn, plejer det at være medvirkende til, at de bliver køresyge.

Topfart - 22. okt. 2016 - kl. 08:39 Test: Den nye Opel Mokka X

Velkørende
Køreegenskaberne er til gengæld usædvanligt gode for biltypen, der plejer at lide under det højere karrosseri, men japanerne har lavet den måske mest sportslige crossover lige nu, som rent faktisk er sjov at køre.

Styringen er mere direkte end i nogen tidligere husholdnings-Toyota, og der skal rykkes helt urimeligt i rattet, før vognen begynder at skride i kurverne. Gearstangen klikker lige så præcist og målrettet rundt i de seks trin, som når en sulten japaner spiser med pinde.

Toyota C-HR, der på engelsk står for Coupé High-Rider ligner ikke andre biler på markedet. Foto: Toyota
Toyota C-HR, der på engelsk står for Coupé High-Rider ligner ikke andre biler på markedet. Foto: Toyota

Det er også nødvendigt her i den 1,2-liters model, som vi starter med at prøve. Toyota C-HR lades nemlig lidt i stikken af japanernes mangel på kraftfulde motorer.

Der er to valgmuligheder, en 1,2-liters benzinmotor, som med turbo yder 116 hk og en version med Toyotas hybridteknik, der er hentet fra Prius og kaster i alt 122 hk af sig. Ingen af de to modeller er i nærheden af at være hurtige, men tilbyder akkurat et tilstrækkeligt kraftoverskud.

Topfart - 17. okt. 2016 - kl. 07:54 Test: Den helt nye Peugeot 3008

Selv om Toyota C-HR ser speciel ud, vil den få endnu flere til at overveje, om ikke det ville være det perfekte kompromis at vælge en crossover næste gang, deres lavstammede hatchback eller stationcar skal skiftes ud.

Toyota har i hvert fald selv store forventninger til modellen, som man forventer, vil blive en af mærkets mest populære biler.

Avisen var inviteret til Barcelona af Toyota.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere