Vildt fartmissil: Ny Mercedes er hurtigere end Porsche

Mercedes C63 S Coupé er vild og voldsom, men også fuld af god stil og lækkert design

Mercedes-AMG C 63 S Coupé er en coupé med de klassiske proportioner som lang front, lavt tag, kuperet hæk, store hjul og kun to døre. Form over funktion med alt hvad det indebærer af daglige besværligheder, men også skønhed og overlegne præstationer. Foto: PR
Mercedes-AMG C 63 S Coupé er en coupé med de klassiske proportioner som lang front, lavt tag, kuperet hæk, store hjul og kun to døre. Form over funktion med alt hvad det indebærer af daglige besværligheder, men også skønhed og overlegne præstationer. Foto: PR

Den nye C-klasse Coupé er helt fri for unødig pynt og dikkedarer og ser ganske enkelt ud, som var den skåret ud af modellervoks med en meget bred krumsabel.

Den er altså meget langt væk fra forne tiders tunge Mercedes coupéer, der nærmest var sky i deres udtryk og måske mest udviklet til tyske bestyrelsesformænd…

Jeg har tidligere testet coupéen med 4-cylindret benzinmotor, og nu er turen kommet til den absolutte topversion AMG S, så vognen går fra en komfortabel rejsevogn til sportsvogn med Porsche-præstationer.

AMG S Coupe har samme V8-biturbomotor som sedanen med 510 hk. Det er nok den bedste V8'er pt. Foto: PR
AMG S Coupe har samme V8-biturbomotor som sedanen med 510 hk. Det er nok den bedste V8'er pt. Foto: PR

Den befinder sig i premiummærkernes svar på fodboldens Champions League, hvor konkurrenterne hedder Audi RS5 og BMW M4, og hvor performance betyder alt.

Prismæssigt er vi oppe på 1.598.400 kroner plus levering og ekstraudstyr, der i testbilen har en værdi på intet mindre end 727.371 kroner, som skal lægges oven i.

Ny danskermodel? Højbenet Audi har kæmpe potentiale

Fremragende V8'er
Med 510 hestekræfter, to turboer og et drejningsmoment, der sikkert giver udslag på Richter-skalaen, lykkes det næsten Mercedes at ophæve fysikkens love.

Et langt stykke hen ad bivejen føler du dig nemlig hensat til en mindre, lettere bil. Med en vis underdrivelse leveres kræfterne i ét langt, turbineagtigt sug.

Man får aldrig hammeren i nakken, hører ingen hvinen fra turboladerne, men skubbes magtfuldt fremad, mens cylindrene lyder som kultiverede sangere.

Altså, lige indtil du indstiller bilen til sport eller endnu vildere sport+, så udblæsningen buldrer som torden i de sydtyske alper, også takket være testbilens performanceudstødning, der åbner yderligere et par flaps i systemet.

Agter er der fire udstødningsrør, som med en speciel AMG-pakke sender et aggressivt vræl afsted. Foto: PR
Agter er der fire udstødningsrør, som med en speciel AMG-pakke sender et aggressivt vræl afsted. Foto: PR

Maskinen har vitaminer nok til at sende bilen af sted fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder, og det er hurtigere end samtlige Porsche 718-modeller og 911 Carreraer. Kun Porsches 911 Turbo-modeller, 911 GT3 RS og Panamera Turbo accelererer hurtigere.

Undervejs fra de 0-100 km/t rammer den 6250 omdrejninger, og heroppe bliver lyden for alvor til musik.

Vognen bliver ved, indtil den rammer topfarten, som med AMG-driverpakken er 290 km/t.

Til gengæld sætter den 7-trins automatgearkasse ikke nye standarder, for selv om den skifter hurtigt, er lynhurtige 'kickdowns' ikke dens livret.

Rå lyd og mere power: Ny Audi rammer plet

Brutal kraftkarl
Kræfterne kræver et godt tag i rattet og med en muskuløs baghjulstrækker er det altid en god ide at sørge for, at forhjulene peger ligeud, hvis speederen trædes brutalt i bund.

Glemmer man det, så skubber bagenden sig lynhurtigt op foran forenden, og man spinder rundt.

Kører man i sportsprogrammerne, Sport eller Sport+, må man dog leve med den stive, sænkede undervogn, og det mærkes i længden. Til gengæld er styringen så præcis, at man leder efter skinner i vejen.

Samtidig kan bilen være forholdsvis blid og behagelig – næsten som en luksuslimousine.

AMG Performance-sæderne er ekstraudstyr til 45.000 kroner, men holder føreren fast som i en bandage. Foto: PR
AMG Performance-sæderne er ekstraudstyr til 45.000 kroner, men holder føreren fast som i en bandage. Foto: PR

Betjen speederen med omtanke, drop affjedringens to hårdtpumpede sport-indstillinger og bliv i 'komfort': Så forvandler bilen sig fra brutal fartfreak med ejerfornemmelse over overhalingsbanen til en støjsvag og elegant rejsevogn for det velhavende ægtepar.

Jo, Mercedes C-klasse Coupé er måske nok nyeste eksponent for en klassisk biltype, der havde sin storhedstid, før verden gik af lave med billige fly i luften og alt for meget trafik på vejene, men biltypen formår fortsat at imponere.

Audi og BMW pas på! Ny VW overtrumfer alle konkurrenter

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.